Kære dagbog.

Er lige igen.. Fik en sørgelig nyhed forleden. Du husker måske min veninde med lungesygdommen.
De havde fundet en knude i hendes lunge for et stykke tid siden. Det viser sig nu at være en cyste.. kræft.
Den sidder et sted hvor man ikke kan opererer.. og så igen, så kan hun jo alligevel ikke tåle fuld narkose.
Og hun kan vist heller ikke tåle kemo.. såeh.. de observerer.
Juhuu.. DET bliver hun også rask af..

Ja, jeg ved det.. de kan jo ikke gøre noget.. Men det er bare svært at sluge.. Hun skal dø!
Ja, vi har vist det i lang tid.. den vej har det gået hele tiden.. men.. det er som om det er kommet tættere på. FOR tæt på.

Jeg tror ikke hun holder længe endnu. Hendes søn skal konfirmeres den 7 maj.. Det lever hun meget for for tiden.. Og så håber jeg at hun overlever til at opleve at jeg bliver student. Hun har ikke mulighed for at komme ned og se det, for hun bor på Sjælland og vi i Sdr. jylland.. det er for langt.. og for dyrt.
Men bare hun oplever det.. Det vil jeg meget gerne.

Vi ved jo ikke hvor lang tid der går.. Hun har længe snydt døden. Der var ingen der troede hun levede SÅ længe med den sygdom.. Men HVOR LÆNGE endnu?
Det kan gå så hurtigt lige pludselig.. Især med kræft.

Jeg ved ikke.. det gør ondt.. det er klart.. Vi har jo hele tiden vist at hun skulle dø.. Men ikke hvornår.. Og så længe hun havde det sådan lala.. så gik det vel endnu.. Lige pludselig kommer alt for tæt på..

Et eller andet sted er vi vel heldige.. vi har muligheden for at få sagt alle de ting vi mangler at få sagt. Ikke som andre der mister i en ulykke eller lige pludselig pga. kort sygdom.. Men hvad siger man.. og hvornår er det slut.

Et sted så ønsker jeg hende snart fred.. for hun har så ondt.. Men jeg vil heller ikke af med hende.. Der er så mange ting jeg gerne vil have hun skal opleve endnu.. Hun vil så gerne se os blive gift.. og se os få børn.. Men det tror jeg ærlig talt ikke hun når.

Nå.. jeg vil smutte igen.

Mismismiav.