Lige i øjeblikket aner jeg ikke om jeg kan komme på nettet eller ej – jeg har lånt mulighed for at skrive denne dagbog – og de andre dage har jeg også via fremmede netværk været inde for at kigge efter breve – som jeg siger mange tak for – jeg skal nok besvare dem, når jeg igen fiks og færdig kan logge mig på nettet derhjemme. Jeg regner i øvrigt med at det er i orden, når jeg vender næsen hjem mod marsken igen i morgen.

I går eftermiddags kørte jeg over til en kær veninde, der havde inviteret mig med til Vorbasse marked, hvilket i sig selv blev en fantastisk oplevelse med dejligt solskinsvejr, kræmmere, der lokkede og ville sælge til uhørte priser og folk og fæ, der pruttede og bød og slæbte af sted med stort og småt fra de forskellige boder. Der var noget for alle og også for mig. Ja – som ny samler af delfiner, var jeg jo på jagt efter delfiner og fik vel også en fire stykker til min samling, men den bedste delfinting var nu ringen, der dannes af to delfinhoveder – lavet i sølv og smidt i nakken på mig til 30,- kr. og så ville jeg ikke en gang prutte om prisen, fordi den var så uhørt billig og nu sidder den på min venstre langfinger og ser så pæn ud.

Vi fik en god parkeringsplads, hvor vi nemt kunne gå tilbage til fra markedspladsen og sidde og spise vor medbragte frokost og bedre måltid kan næsten ikke fås end sådan - i skyggen af marked og kræmmere. På markedet havde jeg sat stævne med Anne, der tog derop i onsdags sammen med nogle venner, der har en stand på pladsen.. Jeg havde lovet at tage sko og penge med til hende. Det var en træt datter, som jeg mødte – hun og vennerne havde været ved at ”skylle” væk i regnvejr de sidste par dage - men hun havde det godt og sjovt og det var hovedsagen.

Da vi havde været på Vorbasse marked i godt seks timer, valgte vi at køre hjemad igen og ikke mere end lige var vi hjemme, før der brød en voldsom tordenbyge frem. Over kaffen indendørs fortsatte veninden og jeg med at snakke om vor stand, som vi har bestemt, at vi skal have på Vorbasse marked til næste år. Vi har endvidere aftalt, at det primært er bøger, som vi vil have i vor stand, men er enige om, at alt andet tænkeligt, som har chancen for at blive solgt, kan tages med. Det er nu heller ikke fortjenesten af det solgte, som får os til at oprette en stand til næste år, men derimod at få en sjov oplevelse og nogle hyggelige dage sammen med andre kræmmere.

Jeg tager en overnatning mere, inden jeg vender hjemad og i morgen har vi bestemt, at vi vil en tur i Geografisk Have i Kolding. Der har jeg ikke været, så jeg glæder mig meget til at se, hvad det er. Jeg er dog sikker på, at jeg nok skal få endnu en god oplevelse med hjem til mindebogen.

Nu vil jeg slutte min lille beretning og gå i bad og få skyllet støvet og duften af Vorbasse marked af mig og atter komme til at føle mig som et nyt menneske. Jeg skal hilse mange gange fra min gode veninde og hendes kæreste, som ikke ligger på sofaen mere, men er gået i køkkenet og hjælpe med opvasken og hvor duften af æggekage og bacon begynder at vibrere næseborene.
(jeg tror næsten, at I er klar over, hvem de kære mennesker er)

Hyggehejsa fra en fremtidig kræmmer Nellemor