Igår tog jeg endelig noget af den afspadsering jeg havde til gode og holdt fri hele dagen.
I stedet tog jeg ud til en kollega som også havde fri, og hentede en masse planter/blomster/buske. Han har nemlig en helvedes masse han gerne ville af med.
Planen var så at jeg skulle have det plantet i mine forældres have inden de fik fri fra arbejde.
På vej ud til mine forældre (hvor jeg ikke kunne bruge bakspejlet pga planter der var stablet op på bagsæderne og i bagruden) sad jeg og planlagde hvor de forskellige planter skulle placeres.
Da jeg så nåede derud og begyndte at tømme bilen (det var blevet til 10 kæmpe sække) var der pludselig mange flere planter end jeg kunne huske...
Men jeg gik i gang med masser af gåpåmod. Efter jeg dog først havde fjernet diverse edderkopper og snegle fra bilen... (Uhmm)

Jeg nåede da også at blive færdig, og fik ovenikøbet også klippet hæk... Var glad for at jeg havde skiftetøj med for det meste af arbejdet blev udført i drivende regn... Men det skulle jo gøres...
Og det var da også det værd, for de blev meget overraskede og glade...

Jeg skulle have været hjemme hos Rikke bagefter men min ryg var totaltskadet efter arbejdet og jeg følte mig nødsaget til at melde fra... :-(
Heldigvis kunne hun dog ses allerede på torsdag, hvor hun kommer til kager (muffins....!!) og smoothies... :-)

Da jeg var ude hos min kollega igår sad vi og talte om gårdens æsler som skal aflives, og om hvornår det blev...
Da jeg så mødte idag er det første Lasse siger at dyrlægen kommer...
Og afliver... :-S
Nogle af ungerne nåede at komme inden dyrlægen og så straks at æslerne stod inde i stalden hvorefter de skyndte sig at spørge om de måtte strigle dem - hvortil jeg måtte svare at det ikke var en god idé da der snart kom dyrlæge. Havde egentlig ikke tænkt mig at fortælle dem hvad der skulle ske, før bagefter men da de et øjeblik efter kom tilbage og spurgte om de måtte strigle dem når dyrlægen havde været der, måtte jeg jo fortælle dem sandheden... De ville nok ikke strigle døde æsler... :-S

Da dyrlægen kom, gik jeg med op for at hjælpe til. Har aldrig været med til sådan noget før, og mente at det var en god idé at se hvordan det gik for sig.
Puha... Det var sgu hårdt. Og slet ikke spor sjovt!
Da den første faldt kunne jeg bare mærke klumpen i min hals vokse og dyrlægen spurgte mig straks om jeg var okay. Jeg var ikke langt fra at tude, men holdt det i mig. Var heller ikke fordi jeg var ked af det - ved godt at de får det meget bedre nu og at de led - men det er nu en underlig følelse at se livet rende ud af et levende væsen...
Min stemme var vidst også en anelse grødet bagefter...
Da den anden faldt, var jeg forberedt og det var ikke ligeså slemt. Men at se dem ligge der med åbne øjne og se hvordan deres kroppe bare gav op var fandme ikke sjovt.
Men nu har jeg prøvet det.... En erfaring rigere...

Og ellers brugte vi dagen på at indfange kvæg... En noget krævende oplevelse. Og jeg fik lov til at prøve hvad det vil sige når jorden bevæger sig under en... For det gør den når en flok køer løber forbi dig i mosen...