André har haft flere op og nedture på det sidste. Han mener selv, at det er medicinen som driller. I dag ringede han og var meget ophidset. Ville kontakte kommunen vedr. en bolig, samt ansøgning om kommune lån til indskud. Ved at der er 99 % chance for, at en akut bolig vil være i div. misbruger kvarter vi har i byen., så som den Michelle fik, og stadig bor i. Det er rent ud sagt noget lort, og med bad i kælderen. For det første skal han ikke i egen lejlighed, og for det andet, så slet ikke i sådanne kvarter. Om han vil eller ej, så skal han bo i en eller anden form for bofællesskab – hvilket Regionen og kommunen også er af opfattelse af værende det bedste.

Jeg tilbyd André at komme hjem i nogle dage, så han kunne få lidt luft. Det tog han i mod med kyshånd, men erklærede kort efter jeg havde hentet ham, at han ALDRIG ville tilbage. Det kommer han uanset. Han sagde også, at hans kontakt person havde sagt ” hvis mor har plads til at havde dig boende, så kan du bare flytte hjem til hende.” Kontakter hende i morgen, for at høre hendes udlægning af det. Jeg håber at det er en misforståelse.

Da jeg blev alene med Michelle i tidernes morgen, søgte jeg en kommune lejlighed. Blev henvist til en lejlighed, hvor der var store huller i vægge og gulv. Mug bag radiatorerne, og køkkenskabe som stod som samle selv. Jeg var 17 år og kunne ikke overskue at gøre den bebolig, og ej heller acceptere at flytte ind i en sundhedsskadelig bolig med et lille barn. Da jeg henvendte mig til kommunen – fik jeg beskeden ” Hvis du ikke vil have den, så kan vi ikke hjælpe dig.” Flot!!

Jeg vil finde min seng nu. Synes at det har været en lang dag.