Hverken ” perkeren ” eller den fordrukne kvindemenneske, som min far er kommet til erkendelse af – kun er forelsket i gin flasken og hans dankort, kan ikke genere ham der hvor han er. Så han har det godt. Mener at det er et bedre 4 stjernet hotel han opholder sig på, hvor han dog er utilfreds med at han ikke kan få en rom og cola, som han plejer når han er ude at rejse. Han er udmærket klar over at han er manisk og et eller andet sted nyder han det også. Fortæller, at i hans mani er der intet som ikke kan lade sig gøre og alt er positiv. Spekulationer og det negative preller fuldstændig af og det nyder han - hvilket man ikke kan fortænke ham i.
Havde en lægesamtale i mandags. Jeg spurte bla. om der som ved depressioner er sværhedsgrader ved mani – hvilket han svarede ja til og forklarede, at min far har en svær maniodepressiv psykose. Fortalte endvidere at de havde svær ved at slå manien ned, da parkinson medicinen modarbejde effekten. Dvs. at når de medicinerede ham, så forværrede parkinson symptomerne sig, hvor han bla. blev stiv og fik en trippende gang. De startede så i går med at give ham elektrochok, med det formål at kunne dæmpe parkinson symptomerne, og få gang i medicineren. Forventer at han ca. skal have 8-10 behandlinger.

Selv om det er hårdt og trist at være vidne til, så kan det også ret underholdende at besøge ham. I hans mani har han fået den ide at han vil vædde om ALT, og når man så afslår væddemålene, så er man en tøsedreng. Jamen for fanden – alle har råd til at tabe 100 kr. er hans argument. Med den fart han har på, så kan det blive til mange 100 kr. på en dag ;-)
I går var han overbevist om, at vi kom for at køre ham til Billund lufthavn. Han er stadig opsat på at rejse over til hans fætter i Canada, samt at købe et gevær og skyde hovedet af ” perkeren ”. Min søster har han erklæret karantæne efter deres skænderi. Nu skal hun sku prøve hvordan det er kontra hendes skilsmisseerklæring til mig. Han har nægtet hende besøg, samt at personalet ikke må udtale sig. Jeg har fra dag et ved indlæggelsen underrettet hende via sms om situationen. Hun har overraskende svaret mig og er glad for at blive informeret.. Jeg har dog ikke fortalt hende om karantænen, som jeg bestemt regner med ophøre når han får det bedre. Jeg kunne godt ønske at hun ville bide stoltheden i sig, så vi i det mindste kunne lade ham tro at vi kom overens. Men det er nok for meget forlangt.

Michelle kom uanmeldt hjem onsdag i sidste uge. Jeg havde André hjemme på ferie og havde faktisk lovet ham at vi skulle en tur til Århus og besøge hende. Men med alt det med min far, virkede det uoverskueligt og jeg ringede til hende aflyste vores besøg. At pludselig se hendes dejlige smilende ansigt, var bare skønt. Hun blev til mandag hvor jeg kørte hende, samt min fars hund til Århus. Uheldigvis er min fars indlæggelse faldet sammen med Bellas første løbetid, så med en hanhund i huset – har det bestemt ikke været kedelig. Alternativet var selvfølgelig at sende ham i hundepension, men det synes Michelle var synd, og vil i første omgang forsøge sig som hundepasser. Har sagt at hvis det ikke er hende at have en hund fast installeret, eller at det bliver for meget, så henter jeg ham bare igen.

Vil ud og lave kaffe til min hårdtarbejdende mand, og derefter en tur til sovstrup. Har ikke været så arbejdsdygtig på det sidste, men synes at der nu er luft til at komme i gang igen.