Hvad gør man for at ændre på at man bare er så nem at lokke til at købe alt muligt lort? Jeg falder for alle (og med alle, mener jeg - ALLE) salgstaler... Selv når det er en der ringer for at sælge et abbonnement på bladet gravid kan jeg ikke sige nej. Selv om jeg ikke har været, ikke er og ikke har planer om i den nærmeste fremtid at blive gravid....!!
I stedet taler jeg med dem i hundrede år og får hele tiden snoet mig udenom og ender som regel med at lade som om der pludselig blir dårlig forbindelse og skynder mig at lægge på hvorefter jeg ikke svarer min telefon den næste måned, eller også lader jeg som om der er gået ild i mit køkken eller noget andet akut som gør at jeg absolut ikke kan snakke videre og at de hellere må ringe tilbage. Hvor jeg selvfølgelig ikke tager telefonen... Jeg har sågar bestukket både kæreste og søster til at tage telefonen og sige nej tak for mig... Flot flot hvor gammel var det nu liiiiiige du var?? 7?? Nej for det havde en 7 årig sgu klaret bedre....
Jeg tror aldrig det tager dem mere end 10 sekunder, i gennemsnit, at regne ud at her er der en der køber hvadsomhelst. Jeg plejer altid at fnise åndsvagt. Jeg ved ikke hvorfor. Og det er kun når det er i telefonen... Forestil Jer hvor slemt det så er når de står foran mig..
Det jeg hader allermest er når det ringer på døren og der står en udlænding med sådan en lille bitte pap-seddel i hånden som man skal læse, hvorpå der med meget meget små bogstaver står at han er studerende fra polen og sælger billeder for at tjene til studierne. Jeg HADER dem! De er nogle nassere!
Generelt åbner jeg aldrig døren. Overhovedet. Jeg plejer som regel at snige mig ud og kigge ud af dørspionen for at se hvem det er... Det eneste problem er at vores gulv knirker en del og det er lidt grimt at folk kan høre at der er nogen der bare ikke gider lukke op. Hey jeg kan jo være ligeglad egentlig... Men alligevel...
Det er i øvrigt derfor jeg altid skal ned på posthuset efter mine pakker :-S
Det eneste tidspunkt døren bliver åbnet på, er når jeg ved der kommer gæster, eller når kæresten er hjemme...
Engang da jeg havde vagt på mit deltidsarbejde (som jeg åbenbart ikke har mere....???) kom der også to sælgere ind - oh joy tænkte man så lige. De ville sælge knive. Og ganske rigtigt.. Hjem kom man med et sæt, for at sige det rent ud, skod elendige knive. Men hey man fik en lommeregner med, som jeg aldrig har brugt. Det der fik mig overtalt var godt nok koen... Ja koen... :-) Man fik nemlig en bamse med. Der griner. Den er helt vildt sød, hvid med sorte pletter, skeløjet med tungen ud af munden og så kan den som sagt grine. Og den griner ikke bare. Næ nej. Den starter med at sige muh muh muh (som en ko normalt gør) hvorefter det næste muh går over i en latter muuuuuuuuhhhhhaaaahahahhahahahahaha muh! muh! hahahahaha! Den er bare nuser... :-) Den skal opleves...
Nå men nu har jeg fundet ud af at knivene ikke kan vaskes, for vandet bliver inde i dem... Jamen fedt! Og hele molevitten for den nette sum af 200kr... For en fattig (stadig) studerende (dengang)....