I går havde vi halvårs dag. Th og jeg. Og vi skulle bare ligge og hygge. Havde ingen gave med, for hvorfra skulle jeg vide at man skulle give sådan en. Men da jeg så han havde en gave fandt jeg på en nødplan. En af de gaver der ikke kan pakkes ind. Invitation til ud at spise på en skøn resturant, og det lød som om det var en fantastisk gave. Jeg fik en parfume. Men vi spiste og hans forældre sagde tillykke. Dejligt at jeg ved han snakker om mig, og fortæller ting som at jeg har fået nyt job, halvårsdag, eksamenskarekterer osv.
Og vi skulle ingenting, bare ligge hjemme ved ham og slappe af. Putte. Og det gjorde vi så. Hyggede os bare. Tænkte at jeg ville fortælle at jeg elsker ham, men fik det ikke gjort. Igen. Får det aldrig sagt. Det er så svært at sige. Håber han ved jeg gør det. Jeg ved han elsker mig, selvom han ikke siger det, men engang i mellem vil jeg gerne høre ordene. Det er længe siden sidst. Men det er vel også ligegyldigt. Kommer nok til at sige det når jeg er fuld og vi skal til fødselsdagsfest sammen i næste uge. Typisk. Vil så gerne sige det, når vi ligger sammen for os selv, helt tæt ind til hinanden, men jeg kan ikke sige det. Det er ufattelig svært, der er aldrig et rigtigt øjeblik. Og de er så skide store at få op gennem halsen de ord.
Vi så en film da der ikke var noget i tv'et. Sielent Hill. Og hvor var den DÅRLIG. En gyser man slet ikke blev forskrækket over, den var kedelig, mærkelig, der var ingenting der gav mening i den film. Men vi så den, for på et eller andet tidspunkt MÅTTE der da ske et eller andet så man forstod hvad det hele gik ud på. Det skete bare ikke. Efter filmen var slut, var caroute ugly i tv'et og vi så den færdig mens jeg nussede ham. Efter det hyggede vi lidt, så lidt tv og lagde os til at sove. Th vågnede midt om natten stukket af en myg, og så var han godt træt af det. Fandt en fluesmækker, og stod koncentreret og kiggede efter den. Han var virkelig lækker, der kun i boxershorts. Han lignede en model. Han var så rå, kikset, lækker, koncentreret og dejlig på en gang da han bare stod der. Han er fantastisk. Både indeni og udenpå. Hans sind, som han stille åbner mere og mere op for er smukt.

Det er dejligt at jeg ikke skal alt det arbejde. Det føles samtid lidt underligt. Men tror det bliver sundt for mig med lidt tid til at kede sig i. Men nu må jeg se. Ville ikke være dårlig hvis jeg begyndte at få lavet nogle lektier og sådan noget.

Fik en sms igår. Fra et nummer jeg ikke kendte. Heii stella, og længe siden og bla og bla. Kunne se det var lm. eller er ret sikker på det. Skrev ikke tilbage igår. Orkede jeg ikke. Men skrev i dag da jeg tog ude fra th om hvem det lige var der skrev. Men har ikke fået noget tilbage. Også lige meget. Undrer mig bare. Hvorfor skriver han lige pludseligt? Har ikke skrevet med ham siden feburar, og kort hilst på ham i maj. Ellers intet. Meget underligt. Og så lige pludelig.. Hvad har han tænkt? Hov hende Stella jeg duskede en gang før jul, og alt det rod, hende skriver jeg sgu lige til og hører hvordan det går! Hvis ikk hun har gang i noget, ku vi jo liige ta en omgang høhø. -Eller også var det fordi han har snakket med brandt. En jeg mødte igår, som vist nok er en af lm's venner. Jeg var guddommelig smuk da jeg mødte ham, og så snakkede vi lidt. Kan være han har sagt til lm, eeej så lige stella og waaaauw. Men ja, hvorfor skulle han det. Nå what the fuck. Det er vel lige meget. Underlige knægte er der nok af...
Godt jeg har min skat. Th er bare perfekt. Elsker alle hans fejl, og alle hans styrker.