Hey dagbog, - jeg føler mig lidt sløj, har ondt i krøderen..og er øm og træt. Jeg var egentlig gået i seng..men sad og tænkte på mine ideer til nye eventyr,..min første tanke var som sagt om en mand, der sidder alene tilbage i sit hus,..hans kone er død, og hendes billede bliver ved med at falde ned fra vægen,..men han tror ikke på spøgelser..lige meget hvor meget alt det han ikke tror på skriger ham op i næsen..tror han ikke på det..han mener selv han er rationel..men det springene punkt er, at han tror på gud..og denne gud, er den eneste der aldrig viser sig for ham..lige meget hvad.

næst..smagsdommerne kører over tv..og kan ikke lade være med at tænke på kejserens nye klæder..kunne godt tænke mig at lave et kunsteventyr..om nogle digtere der bliver hyret af en by, til at skrive det smukkede digt om denne by..om digtet er så selvfølgelig at kun de med hjerne kan forstå digtet...klart hele byen vil jo ikke fremstå som værende dumme...det springene punkt er jo, når det endelig bliver opdaget at teksten bare er en remse fine ord..der overhovedet ikke siger noget som helst. Kun den rigtige befolkning tør sige, at der overhovedet ikke er noget i digte..jeg har jo en hh uddannelse,..der fik jeg at vide, at når man skriver, skal man tænke på sin modtager..det virker bare som om, at dem der skriver idag, og laver teater..ikke tænker på befolkningen..jeg siger ikke befolkningen er dum, men drop dog snopperiet. - nå det var et sidespor...

Jeg tænkte på at ende op med en eventyr bog, men titlen for de barnlige voksne...Det har altid været min arbejdstitel på mine eventyr.