Det var min fødselsdag i går og jeg blev glædelig overrasket over alle de mange varme hilsner. Jeg har lige siddet og besvaret dem.
Og i en del af dem, har jeg jo måttet skrive, at jeg godt ved, at jeg ikke er så aktiv for tiden, men at jeg nok skal blive det igen efter den række af eksamener, jeg lige skal igennem her i løbet af de kommende måneder.
Det har været tre dejlige studieår, men også hårde.
Men nu glæder jeg mig også til at blive færdig og starte på arbejde igen. Den 20.06 helt præcis, så der er lidt tid endnu.
Men fødselsdagen gik bare fint. 14 mennesker til spisning og så mangler vi lige 4, der kommer i morgen stedet for.
Dejligt at have sådan en dag, hvor det var mig, der fik lov til at være lidt i centrum.
Og heldigvis helt uden konflikter, selv om den yngste datter bestemt ikke havde det godt og den ældste søn skal på sygehuset til 3 dages kontrol søndag aften.
Men dejlig dag, dejlige gaver der alle stod på min ønskeseddel.
Jeg mangler kun en enkelt *smiler*, men den glæder jeg mig også til, selv om jeg ikke ved, hvad det mon kan være??? Næsten alle ønsker på sedlen står jo allerede på gavebordet. :-)
Denne weekend er sat af til lidt afslapning og så eksamenslæsning, inden på mandag hvor jeg kl. 10.00 trækker et spørgsmål i psykologi/ psykiatri og 45 min. senere sidder ved det grønne bord.
Spændende!
God weekend til jer alle.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.