Jeg havde en lidt uheldig dag her i torsdags...
Ikke nok med at jeg havde det som lort med stort L på arbejde, og blev bedt 117 (overdrivelse fremmer forståelsen) gange om at gå hjem men da jeg så endelig havde fri var den også helt gal med motorikken m.m.
Jeg startede med at tage ud og hilse på en veninde i hendes butik. Jeg havde lidt tid jeg skulle fordrive inden min aftale hos neurologen (??) så jeg synes jeg ligeså godt kunne hilse på der istedet for at handle eller noget andet mindre interessant... Og det var også fedt at se hende igen, men hun havde desværre ikke så meget tid, så jeg drev snart videre...
Ved stationen skal man først igennem nogle døre, så står man inde ved kiosken, og derefter skal man op af en række trapper for at komme op til peronnen. Herinde havde jeg, da jeg ankom, lagt mærke til der stod en af de der irriterende tele2 folk, der bare ikke fatter at man mener "nej tak" når man siger "nej tak"!!
Jeg havde sneget mig udenom ham og ville gentage denne succes, mens han var optaget af at snakke med en hund (?)
Jeg smuttede ubemærket forbi ham og hen mod trappen, men så...... Lige før trappen er der sådan en genial rist der har til formål at......??!! At hvad? Vi er jo indendørs så kan ikke have noget med regnvand at gøre kan det? Men den rist stiftede jeg ihvertfald nærmere bekendtskab med da jeg gled på røv og albuer i den... :-S
Og hvad gjorde mr tele2?! Skreg af grin!! Mig får han sgu aldrig som kunde - det er helt sikkert!!
Da jeg så endelig havde trukket mig selv op af trappen, holdende krampeagtigt fast i gelænderet for ikke at gentage succesen, tog jeg videre for at møde op til aftalt tid hos neuroen...
En tid som jeg i øvrigt har præsteret at glemme 4 ud af de 5 gange jeg har haft en tid... De sidste gange har jeg ringet lidt før eller lidt efter min tid og prøvet at bortforklare min senilitet.... :-S Noget under jeg går hos en neurolog... :-/
Nå men jeg gik glad og frejdig hen af vejen (nej jeg gjorde sgu ikke for det pissede ned og var møgkoldt...)for at finde stedet. Hvor jeg alligevel har været et par gange før, så burde ikke komme som en overraskelse for mig hvor langt nede af vejen det alligevel lå.
Da jeg havde gået i (alt for) lang tid begyndte jeg at undre mig over om jeg (igen??!!) var gået forbi... Men var nu ikke helt sikker, så gad ihvertfald ikke begynde at gå tilbage før jeg var helt sikker på jeg var gået forbi.. Så jeg traskede (mens jeg fløjtede - not!) ned i den anden ende af vejen... Det skal så lige siges at denne vej nok er omkring 2km lang (dvs i min målestok bliver den omkring 20km...):-)
Da jeg så kom ned for enden af vejen kunne jeg konkludere at jeg VAR gået forbi, så tilbage med mig...
Men det er ikke det værste, for på det tidspunkt jeg begyndte at spekulere over om jeg var gået forbi, var jeg faktisk ikke engang gået forbi.... :-/ Er det bare topmålet af nederen....?!