wow lidt stolt har man lov til at være, trods min tåbelige idiotiske fejl altid at lukke ham ind i mit liv fik jeg totalt fejet hans forsøg på skænderi af bordet her til aften.

Det er sådan her, han ringer altid når han er fuld, og rigtigt tit vil han gerne skændes med mig om alt muligt mærkeligt, det kan være om mine børn, det kan være om min ex mand, det kan være om min mor selv om min kat vil han somme tider gerne skændes om.

Hver gang plejer det at være ham der vinder, han ender som regel med at smække røret på hvor efter jeg er totalt ynkelig og ringer op bare for at han kan smække på igen, tit ender det med jeg skriver en 2-3 virkeligt ynkelige sms som han er helt ligeglad med.

Bagefter er det hele altid min fejl og mig der er galt på den, han har altid ret og hans fejl er bare nogen jeg skal acceptere.

Her til aften var ingen undtagelse, han har været til julefrokost hos sin mor, han ringede da han kom hjem og det der startede som en hyggelig snak om hans nevø endte med en diskution om nogle ting min ex har gjort.

Han mener så at jeg skal sige til min ex han skal trække alle sine anklager tilbage, det drejer sig om nogle anklager som min ex er kommet med til kommunen på et tidspunkt han var gal på mig over et eller andet, men det er sådan at jeg har jo mine 2 små børn og det er der jeg vælger at bruge min energi, så jeg forsøger at forklare Pierre at jeg ikke gider rende at og sige til min ex han skal trække de anklager tilbage da der ikke er nogen pointe i at bruge energi på noget jeg godt ved jeg ikke får noget ud af, det ville bare ende i mere balade og det synes jeg bare ikke jeg har overskud til.

Jeg siger til Pierre at jeg afleverer og modtager mine børn i de weekender deres far har ret til og ud over det behøver jeg ikke have nogen form for kontakt med deres far, og at jeg ikke ønsker at bruge min energi på hverken min ex og hans anklager og heller ikke på Pierres diskution om emnet.

Bang han smækker røret på, jeg skriver så en sms til ham det lyder sådan her.

Mig: smækkede du på?

Ham: Ja

Mig: Nå ok, det må du selv om. jeg vil gå i seng, kan du sove godt min skat:-)

Ham: Ja

Mig: Godnat så. Vi snakkes ved.

Ham: Ja det gør vi nok.

Mig: Selvfølgeligt gør vi det og hvis ikke er det jo bare dit valg, kan jeg jo ikke ændre på. Godnat du:-)

og så skrev jeg ikke mere, selvfølgeligt håbede jeg på en reaktion fra ham på mit påtagede imødekommende venlige sind eller humør, men bare det at jeg ikke mistede besindelsen, eller lod ham føle at han sårede mig var en sejr for mig, Jeg ønsker selv at have kontrollen over hvad jeg mener og hvad jeg har lyst til, og han fik mig ikke til at gøre som han ville, og han fik mig ikke til at ændre mening og ej heller til at rende efter ham som en anden skøde hund.

Så jeg føler det som en sejr og jeg føler at jeg er i min fulde ret til at være stolt, og gæt hvad? Jeg er ikke så påvirket af hans humør som jeg normalt bliver det, for her til aften har jeg haft overskud nok til at tage kontrollen der er kun en der bestemmer og det er MIG, han skal ikke have lov og det fik han ikke denne gang