Godaften du!

Jeg er vokset, ca. 3 centimeter. Kom jeg li i tanke om. Men også psykisk, jeg føler mig større, langt større. Jeg føler mig omsider ovenpå og har komplet overblik. Jeg føler mig tryk på min kæreste, jeg stoler på ham og hans ord. Jeg er sikker på ham, jeg er sikker på min kærlighed til ham, som kun vokser for hvert øjeblik der går. I siutationen med min mor, føler jeg at det er ved at passe ind i mit billede. Billedet af min mor er ikke knust, ikke efter alt det vi har gået igennem de sidste 5 måneder. Men jeg føler at jeg har den afstand til det, så jeg selv kan kontrollerer det. Selvom jeg er nabo til min mor.. meeen.. min selvstændighed styrker mig.
Med hensyn til min far, ( og far du læser sikkert det her, det kan jeg ikke tage mig af ) så har jeg åbenbart mistet kontakten til ham, som han nu gerne ville ha det. Det har han selv bedt om.. han skubber mig væk, og benægter sine egne fejl til fordel for ham selv.. ikke til fordel for os. Jeg må indrømme at jeg er chokeret over at det skulle ske, jeg troede faktisk at vores kiksede forhold var stabilt, og selvom jeg ikke kunne stole på ham, eller kunne tage ham seriøst så vidste jeg det jo egentligt godt. Han var min far, og sådan var det. Nu er han Per, på samme måde som min mor er Jeanette, så jeg kan forme billeder af dem som personer. Jeg er ked af at Marianne og Michael flytter så langt væk, jeg ved at jeg kommer til at savne dem, men jeg håber at intet vil ændrer sig imellem os. Jeg elsker dem, og de har betydet alt for mig, ALT! Jeg er nok også bare usikker på det nye der venter mig. At flytte sammen med min kæreste. Man er vel altid usikker på alt nyt.. kommer han til at efterlade mig herhjemme 12 timer om dagen? Tager han til fester hver weekenden? Er han mere sammen med vennerne, fordi han ikke gider at være sammen med mig hele tiden? Hm.. nej det lyder bare åndsvagt.. han er min kæreste. Hvis han pludselig af en eller anden grund ikke elsker mig mere, så siger han det. Jeg stoler på ham, og alle hans valg. Men GUD hvor er jeg nervøs any way. Sifu, vores lille amerikanske pittbul/laborador/bulldog/red nose/blue nose what ever hund er ganske kær, men han skider over det hele. Jeg tror han har ondt for tænder, for han bider i alt og alle. Han er en lille tumpe og kan slet ikke styrer sin krop.. kan man andet end at elske ham ??
Jeg har lige været ude og gå tur med ham her til aften, sammen med min mor og Zita. De var ude tre kvarter og lege på en kæmpe stor våd mark.. de elskede det. Jeg har søgt job 4 steder, som pædagogmedhjælper her i Roskilde, håber snart at jeg får fuldtidsjob så jeg kan tjene til huslejen. Det bliver svært at klarer det hele, men vi skal nok finde ud af noget. SELVOM at ALLLLLE ikke tror på det. ( men ved i hvad ?? Bare vi har hinanden, så skal vi nok klarer os ). Men, min ven dan har lige fået kæreste på, i sidste uge. Hun bor i skive.. fedt ikk ?
Jeg elsker min kæreste som isterninger elsker vand!

/Dnmer