Irriteret tyktarm? Jeg smager lidt på ordet...tænker lidt...indvendige lægeleksikon...kom nu...hvad er det nu lige det er?

Sagen er den, at jeg i profil ligner en som er gravid i måskeee…6-7 måned (hvad ved jeg?). Det føles som en vandvittig stor ballon er under ”oppustning” inden i min mavesæk og der er gang i systemet som hvis Tordenskjold afprøvede kræfter. Prikker jeg en finger ind i maven, bliver der svaret igen med knas og knirken.
Hvad fanden er meningen med dette her og er det hvad man kalder ”irriteret tyktarm”?
Hvorfra har jeg denne ide?
Hvor er det egentlig også ulækkert at sidde her og skrive om!

Men jeg kan sgu ikke helt lade vær med at grine. Jeg er lige kommet hjem efter en cykeltur fra min mor/indre by. Der var gang i byen. Cafeerne bugnede af liv, drinks, musik, latter, funklende sædhungerende tøser og spændstige flotte fyre.
Ak ja, fredag aften i Københavns gader og her kom jeg cyklende med min rumlende og irriterede tyktarm. Om jeg følte mig videre charmerende? Niks du!

Klokken siger 23:44 og jeg har lige tændt min telefon. Jeg er stresset over alle de opkald jeg har gemt mig fra og kan nu gruble over om jeg skal gemme mig lidt mere eller tage tyren ved hornene og få kigget op.

Dagen føles som havde den varet for evigt. Jeg var til samtale med doktoren og var for træt i ”pæren” til at sidde og være så forbandet ORDENTLIG.
Indvendig bliver jeg altid så møg-irriteret over at sidde og lege julelege. Jeg ved hvad han leder efter, ved hvad han vil have MIG SELV frem til at sige. Men jeg leger med på ”intet-bliver-sagt-som-det-er-legen”! Jeg lader ham og mig selv forblive i rollerne og sidder stille og maser mine fingerknogler mens jeg med et frossent smil nikker ”Ja, det ved jeg godt…det har du ret i”.
I dag var det anderledes. Jeg var træt, fortvivlet og vel nok også en smule trodsig overfor hele ideen bag de samtaler (som jeg for øvrigt efterhånden intet håndgribeligt formål kan se med).

Hvorfor helvede jeg alligevel endte med at tage hjem med min fortvivlelse og ikke en døjt mere klog, ved jeg ikke.
Jeg søger og savner noget konstruktivt i det som SKAL være der. Jeg hader og afskyr alt det overfladiske nik-nak. Det var DET jeg burde have sagt og talt med ham om. Men jeg blev sendt hjem med endnu en recept og en ny tid…en ny tid om flere uger når vi begge alligevel har glemt hvad vi sidst talte om. Intet bliver der fulgt op på for der jo ingen af os som tager notater!!!

Dette glas rødvin gavner slet slet ikke min mave. Uhh hvor ville jeg dog ønske jeg bare kunne slå en kæmpe PRUT og rumlen ville ende.

Dette var så enden på denne fredag. Oppustet og i et rent lorte humør, vil jeg gå i seng.

Over and OUT!