Mahjong er en tidsrøver!!!

More wants more
Tine Sønder ...
12 år siden
Kære natbog (X)
Olivia Birch...
9 år siden
Min datters smukke sang
Ace Burridge...
12 år siden
Alene i skyerne
Tine Sønder ...
12 år siden
Gennem et slør af rubinrø...
Olivia Birch...
10 år siden
STÅR PÅ EN SKILLEVEJ
ingelnielsen
11 år siden
Kære
Halina Abram...
7 år siden
Første dag på Fyldepennen
Liza Abildsk...
10 år siden
Tak Til Personen, Der Stj...
Kianna Kitte...
2 år siden
Min røvfattige søster
Flickarocks
10 år siden
Sandhedens slag - 16.09.2...
Anna Gammelg...
2 år siden
Vi har fået altaner i vor...
Ruth Christe...
8 år siden
Under konstruktion
David Hansen...
8 måneder, 8 dage siden
Måske læsedag
David Hansen...
10 måneder, 11 dage siden
1 ex er det værste, men 3...
Martin Micha...
5 år siden
Hey now, hey now, don't d...
Camilla Rasm...
8 år siden
Vil du være min ven?
Mille33
12 år siden
Hvordan kan jeg dog blive grebet så meget af Mahjong, at jeg glemmer alt omkring mig. Det er så fristende lige at gå ind og tage et spil. Det går ikke op. Bare lige et til og et til…. Og inden jeg har set mig om er der gået næsten en time. Nu har jeg lagt bånd på mig selv for denne gang og vil i stedet lige skrive lidt i min dagbog, som giver mig så meget igen. Jeg får noget ud af min tekst – bearbejdet nogle følelser, tømt hovedet for tanker eller udvidet mit ordforråd. Af og til medfører teksten en hilsen fra en´ eller flere fra de mange venner, som jeg efterhånden har fået her på Pennen.

Jeg havde ikke rigtig tænkt på menu´en til vor middagsmad i dag. Men hvor kan jeg være heldig en gang i mellem. Da jeg ventede en løsning allermindst, kom vor middagsmad ind ad døren. Alis kom lige forbi med en portion frosne gule ærter fra i fredags – uhm, og så med lidt medister til – så er den hjemme. Det er jo dejligt nemt.

Lige om lidt skal jeg ud ad døren. Jeg skal køre Anne og hendes veninde til ridning og derfra en tur i Brugsen efter lidt varer. Bl.a. kærnemælk til en kanelkage, som jeg skal have rørt i en fart og bagt. Jeg har lovet at tage kage med i aften til dilettant. Nu er jeg ved at have lært mine replikker udenad. Et er at kunne dem, når jeg har bogen at støtte mig til. Noget andet er, at kunne sige replikkerne de rigtige steder på de rigtige tidspunkter. Men jeg kan snildt huske, hvornår det er, at jeg skal smide drinks i hovedet på hoteldirektøren og præsten. Jeg husker også nok, i hvilke akter, at jeg skal daske til dem og en fabrikant med min håndtaske. Der er vel en lille masochist i mig??? Hihi. Vi har det rigtigt sjovt og vi håber selvfølgeligt også at vort publikum vil more sig, når vi skal opføre stykket lørdag den 6. marts.

Jeg har bestilt 15 kg flæskefars i en lille gårdbutik. Det skal jeg også have med hjem, men det er lige til at lægge i fryseren. Det er herligt at have der. Der findes mange skønne retter af fars og så er det så nemt at tilberede – jeg mener – når der nu også skal være tid til et spil Mahjong eller to, tre, fire spil eller indtil spillet går op.

Nu er min computertid gået for denne gang og jeg suser videre i min skønne, travle, dejlige, livagtige hverdag. Familien er hjemme igen og der er atter liv i huset.

Hyggehejsa fra en småtravl Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Mahjong er en tidsrøver!!! er publiceret 04/02-2004 16:01 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.