22 år siden

Nu lysner det igen

Hundetræning
Chellepigen
10 år siden
Det er ikke let
Baru
2 år siden
Anata wa okotta? -Are you...
Julie Vester...
11 år siden
Jeg kan ikke nå's!
Katrine Søre...
10 år siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
8 år siden
Nyt år
Martin Micha...
4 år siden
Dagen tiltaget med 3 time...
Hanna Fink (...
9 år siden
Første dag.
Neola
3 år siden
Fødselsdagsgave
Hanna Fink (...
5 år siden
Faldskærmsudspring - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
Sommerferie i Danmark
Marie-Christ...
8 år siden
Jeg googler
Tine Sønder ...
11 år siden
sov lidt længe
Kenny Raun (...
9 år siden
Tab og vind med samme sin...
Michala Esch...
17 år siden
Havørnen og Tigeren
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Byerne
Tine Sønder ...
12 år siden
Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
5 år siden
Hypergrafi
Camilla Rasm...
16 år siden
Ophold
Hanna Fink (...
7 år siden
Gavl malet efter 3 års sk...
Peter
9 år siden
Nu synes jeg at alting lysner igen...

Siden jeg sidst skrev her, er der faktisk sket rigtig meget. Det hele går stærkt nu...
Jeg skrev sidst om et lille hus, jeg har fået kik på... Jeg skal se det igen i morgen sammen med Kirstine og hendes Peter, der er murer og kan vurdere alt det bygningsmæssige, som jeg jo ikke har meget forstand på, - og så skal han lige "høvle prisen" lidt for mig, som han kalder det...
Huset her regner vi med at min mand kan beholde, og det er jeg meget, meget glad for... Det betyder tryghed for både ham og vores datter, og det letter min samvittighed, at jeg ikke sætter ham "på gaden", at han kan blive her ved sin have, som betyder så meget for ham.
Jeg har jo ikke villet skade nogen med alt det, der nu er sket..

Sidste lørdag bad vores 15-årige datter om en snak med os. Hun havde jo valgt, at hun ville blive boende sammen med sin far, men ville nu fortælle os, at hun faktisk gerne ville være dele-barn i stedet. Hun var blevet enig med sig selv om, at hun nok hverken kunne undvære sin far eller sin mor, så hvis det var OK med os, ville hun gerne bare svæve frit mellem os som hun har lyst til. Hvor blev jeg dog glad, da hun sagde det.... Det lettede bestemt også en masse i mig. Efterhånden flyder hverdagssnakken med mine andre piger også rimeligt nemt igen, de ringer for at få opskrift på rissengrød og for at høre hvad man gør, når een har ond i maven, eller bare for at bruge tiden, mens der ventes på bussen. Jeg mærker også, at de er glade for at hjemmet her bevares, og at jeg sikkert kun flytter 1,5 km væk herfra og dermed bliver i lokalområdet - deres barndomsland, som de så stadig kan vende tilbage til, når de har lyst.

Så alt i alt lysner det hele lidt nu, det går fremad for hver eneste dag, og det betyder at jeg nu også kan begynde at føle julen en lille smule, selv om det jo bliver en meget anderledes jul, netop fordi vi alle ved, at det bliver den sidste sammen i dette hus. Vi prøver alligevel at gøre meget som vi "plejer", og det mildner det hele lidt.

Ja, gad vide, hvordan den næste jul mon bliver ??? Bliver det i det lille hus, jeg er på vej til at købe ? Bliver det samme med mine børn ? Bliver det sammen med min dejlige kæreste ? Ja, det er svært at spå, specielt om fremtiden....

Kan man vide sig sikker på ret meget andet end dagen i dag - det kan man jo faktisk ikke vel? Man kan ønske sig en masse af tiden, der kommer, og det gør jeg sandelig også...
Jeg ønsker mig et liv i frihed med mennesker omkring mig, som jeg holder af, jeg ønsker mig et liv med masser af dejlige oplevelser, jeg ønsker mig et liv i kærlighed - ønsker at elske og at blive elsket. Kan jeg så forlange mere ??

Kærligst
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Nu lysner det igen er publiceret 14/12-2002 22:52 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.