Hvorfor skriver jeg idag? Der er intet at skrive, der er intet sket.
Alt er det samme. Dagen går, jeg tænker på lm, jeg drømmer om lm...
Jeg har hørt hvad folk har sagt til mig idag. Jeg har fulgt med. Har sagt en fandens masse i Kulturforståelse og læreren er UTROLIG IMPORNERET af at jeg ved hvad Buddhisme er. Sådan at jeg ved lidt mere end det er en religion med noget reinkarnation og lidt nirvana hvis man er heldig.... HVORFOR TROR DU HR LÆRER???? Hva? Gæt en simpel gang... Buddhist, tror du ikke det er fordi jeg er buddhist. Jooo, men jeg siger det selføldi ikke, og hvorfor ikke bare antage at jeg er kristen? SELF ER JEG KRISTEN! DET ER ALLE LYSHÅREDE PIGER DA... Nogle gange har jeg bare lyst til at råbe det op i fjæset på folk. "LUK DOG FOR FANDEN RØVEN MED DET BUDDHISME; DU VED IKKE EN SKID!"
Hvorfor jeg ikkke bare siger det? "Hej jeg hedder Stella og jeg er buddhist.."? Fordi det bare er mit... Der er ingen i min klasse der ved det. Det er lige meget... Vi går jo ikke sådan og snakker om hvad vi tror på... Vi er ikke så skide filosofiske. Hvis der en dag var en der sagde "Stella er du kristen?" eller noget der minder om det, så skal jeg nok svare.. Det er ikke det. Men det er bare så ligegyldigt tit.
MMen min lærer. han skal ikke sige alt muligt pis hvergang. Eller det er sket 2gange tror jeg. Hvor han siger et eller andet som "Er det ikke noget med at man siger buddhister er som katte. De har ca 9 liv.." eller den dér... Den værste der..."For at komme i Nirvana skal man faktisk være munk og leve af ingenting. Ellers kan man ikke.." Men jeg gider ikke sige noget til det. Sådan er jeg bare. Gider ikke diskutere ting. Ligeså snart der er klasse diskution om invandrer, homoseksuelle, tørklæder og jeg ved ikke hvad, så tier jeg stille. Orker ikke alt det der... Det er bare for latterligt. Det er for langt ude. Og jeg gider ikke diskutere min mening med folk, min holdning er min... Sådan er det bare.
Det irriterer mig når folk så kritiserer mit. De kan tage deres eget. Jeg skal nok respektere deres normer. Men de skal ikke omvende mig.
Jeg hadede min præst. Hun ville altid gøre mig mere kristen end jeg troede jeg var.
Jeg hadede min matematiklærer, han ville altid få mig til at fremstå mere logisk tænkende end jeg nok var.
Jeg hadede min dansklærer hun ville altid gøre mig mere artig end jeg egentlgigt var.
-Folkeskolen. Hvor blev man dog dømt...
Hvor bliver man det stadig.