Jeg troede det ville blive en bedre start på i år i forhold til sidste år (se min blog), men det går ikke altid som vi ønsker det.

Det startede fint, for første gang i 6 år, kunne Else og mig bare give ponyerne lidt hø, og så gå ind da klokken var lidt over midnat. Vi plejede ellers at bruge de første par timer af det nye år i stalden for at berolige dem, så det var dejligt. Men så var det jo at..

Jeg har mange sygdomme og havde det ikke helt godt sidste år, så jeg fik taget en masse blodprøver lige før nytår. Jeg skulle så have svar å dem i går. Jeg havde ikke tænkt særlig meget over det. Det ville jo nok bare være som det plejer. Nemlig, forhøjet infektions tal, noget med de hvide blodlegemer og vandingsanlægsproblemer.

Sådan gik det ikke helt. Da jeg kom ind til min læge og spurgte om svaret på blodprøverne, fik jeg dette svar. At jeg antagelig har sukkersyge for det var alt for højt og det samme var mit kolesterol tal og tallene for stofskiftet.

"Sukkersyge". Jeg blev chokeret. Det var jo det hvor jeg altid plejer at kunne sige, at der er dog noget jeg slipper for, men måske ikke mere. Der skal dog en blodprøve mere til før den endelige diagnose kan stilles.

Så min plan er at på mandag, fastende blodrøve, onsdag i næste uge røntgen af lunger og hjerte og fredag den 15. lungefunktionsprøve. Og bagefter 45 minutter, hvor jeg skal snakke sukkersyge med ham, hvad det betyder.

Jeg trøser mig lidt med at det kunne jo være den næste blodprøve er i orden, men hvis det var en mulighed, hvorfor har lægen så allerede sat så meget tid af til mig? Jeg er rystet og bange. Men jeg er også stædig. Det værste er nok tanken om ikke mere chokolade og cola.

Det bliver jo også nødvendig at jeg skal tabe mig, men hvordan skal jeg dyrke motion når jeg ikke kan få vejret ved den mindste anstrengelse. SUK

På grund af vejret kan jeg ikke gå min rigtige morgentur med min hund, for jeg tør ikke gå nede på vejen, jeg er bange for at falde og jeg kan ikke mere gå hele turen fordi jeg har svært ved at få luft. Det må så være lige meget, for jeg har bestemt at jeg fra i morgen tidlig går den tur jeg gjorde før med Steffi. Så får jeg da lidt motion. Jeg må så bare holde pauser og trække verjet. Jeg har sat mit eftermiddags franskbrød ned til et stykke med ost og så i stedet det andet stykke en appelsin eller et æble.

Det her betyder jo så at jeg igen skal finde ud af hvad jeg så kan med de nye muligheder der så er. Et er sikker jeg giver ikke op. Det er ikke min krop men mig der vinder den kamp.