Og hvordan starter man så...?

Jeg har skrevet dagbog siden 1985, og har efterhånden en hel del af slagsen. Dette er min første on-line-dagbog, og på den måde har jeg taget endnu et skridt ind i det nye årtusinde.
Selve netuniverset er på sin vis ret nyt for mig, selovm min far købte computer i 90. Dengang var det på en Amiga-500, hvor jeg lystigt skrev noveller og historier og tegnede de mest hæslige tegninger.
Som tiden er gået er computerne i mit barndomshjem blevet fornyet i takt med tiden og de teknologiske fremskridt. Det fangede dog aldrig min store interesse, selvom jeg skrev lidt ind i mellem og prøvede at surfe på nettet.

Interessen tiltog nok en anelse en del år senere, hvor flere af mine venner (af hankøn)
selvfølgelig fik computer og internetforbindelse. Under besøg hos dem fandt jeg det meget spændende at surfe på sider med letpåklædte han- og hunkøn.
Fik også vist og fortalt om diverse onlone-spil, heri blandt diablo og ultima online.

Efter jeg startede på ny uddannelse i 2002, blev det lige pludselig nødvendigt at anvende pc, og siden er det gået slag i slag.
Nu kan jeg både sende mails, surfe, søge og downloade billeder mv. Stort fremskridt!
Min netafhængighed har ind til videre begrænset sig til quizshow og senest Isketch, der for øjeblikket er min helt store lidenskab.
For første gang i mit liv (en lille måned siden nu) har jeg chattet på nettet, på førnævnte side, og det var en anden bruger derinde, der viste vejen til denne side.
Chatteri har altid forekommet mig meget overfladisk og intetsigende, men jeg har også opdaget dets fordele.
Jeg er ikke afvisende for at mødes med folk ad den vej længere. Bliver der arrangeret en fest i umiddelbar nærhed, vil jeg helt sikkert være blandt gæsterne.
Og hvorfor så denne on-line dagbog? Jeg er endnu ikke helt klar over om jeg skriver for min egen skyld eller for at andre skal kunne læse det. Det er jo en del af den tid vi lever i at alt efterhånden er tilgængeligt for Gud og hvermand. Overvågningssamfundet. Tanken om at andre kigger med og lurer er både facinerende og kan åbne nye døre i tilværelsen, men det er også lidt skræmmende i og med at anonymiteten forsvinder.
Jeg vælger at lade alle læse, da jeg også selv har en umådelig stor trang til at læse om andres liv og tanker. Voyaer.

Dagen i dag byder ikke på det helt store. Julen står for døren, og senere i aften skal jeg hjem til Struer, da jeg skal arbejde i weekenden. Det er den korte vagt fra 7:30-10:30 begge dage. Først skal vi dog lige op til svigerfar til aftenskaffe.
Med disse ord vil jeg slutte for nu, og måske vende tilbage en anden dag.
God jul til alle over det ganske danske land!