Det var så den ferie. I morgen går det løs med arbejdet igen. Efter to måneder herhjemme er jeg atter parat til at tage på arbejde. Jeg har fået rekreeret og jeg har fået gennemtænkt min arbejdssituation. Jeg har affundet mig med, hvad mit ”nye” job indebærer. Jeg starter på en frisk i dementenheden med nye intentioner om, at det vil komme til at ”køre på skinner”. Jeg glæder mig til at komme derind igen. Jeg hat fået ændret på min arbejdstid, så jeg skal være der 5 timer dagligt, således at jeg får en ugentlig fridag.

Det blev sat en dejlig og vellykket punktum på min ferie i sommerhuset på Mandø sammen med Kapa fra fredag til søndag. Jeg hentede Kapa ved toget og vi kørte direkte til Mandø. Det var lidt diset, da vi kørte over havbunden til øen og vi kunne kun lige skimte kraftværket i Esbjerg. Da vi holdt udenfor sommerhuset faldt de første regndråber og mens vi nød kaffen og hjemmebagt kringle, trommede regnen på taget af den overdækkede terrasse. Heldigvis slog det over i smukt, varmt og vindstille sommervejr, som holdt helt til i morges, hvor vi vågnede op til et gråt regnvejr igen.
Vi fik snakket, slappet af, gået lange ture, spist, røget en masse cigaretter og drukket et glas portugisisk rødvin. Vi hyggede os og nød stilheden – kun afbrudt af en bil i ny og næ, der kørte forbi ude på vejen eller af strandskadernes hvinende skrig. Mens vi sad og spiste frokost i går, blev vi enige om, at når vi havde spist, ville vi have en stille time med bare at læse eller slappe af. Så vidt kom vi ikke, fordi.....
mens vi sad ved bordet, sagde Kapa, at der kom nogen. Ind ad døren dukkede min svoger med kæreste, tre sønner og en feriepige op. De troede, at huset var tomt og de kom med oppakning til at være i huset en uges tid. Vi blev enige om, at vi godt kunne være der alle og det blev også meget hyggeligt, selvom sommerhuset blev desto mindre, nu vi pludselig var otte personer i stedet for to. Hvor der er hjerterum er der husrum - Kapa og jeg fik maden serveret lørdag aften og kunne forlade huset uden at skulle tænke på oprydning.
Kapa skulle med toget først på eftermiddagen, så vi kørte så tidligt, at vi kunne nå, at komme forbi mit hjem. Sejlerne – mand og datter nåede hjem, mens vi sad i udestuen og nød resten af æbleciden, så de nåede også at hilse på, inden turen gik videre til banegården.

Jeg skulle handle på tilbagevejen og netop som jeg parkerede bilen, var der ikke mere strøm på den. Jeg kunne ikke gøre noget som helst – andet end ringe efter min private mekaniker, der hurtigt kom til assistance og fik gjort bilen køreklar. Det viste sig, at en pol - eller hvad det hedder - til batteriet havde løsnet sig. Heldigvis var det ikke længere væk fra mekanikerens og min fællesbo end 4 – 5 kilometer. Nu er jeg kørende igen, men han har lovet at efterspænde, så jeg ikke havner i samme situation igen.

Nu vil jeg nusse lidt rundt, inden jeg drosler ned foran fjernsynet og inden jeg skal til at gøre mig klar til natten. Nu er det slut med at ligge lidt længere om morgenen. I morgen kalder arbejdet atter.

En kærlig hilsen til jer, som læser min dagbog.

Hyggehejsa fra Nellemor.