Overraskende hurtig er André begyndt at føle sig hjemme det nye sted, slippe sig fri og give los. Nye problemstillinger har været oppe og vende, og faldet til jorden igen. Hurtig tillært sprogbrug og holdninger har chokeret mor her, og givet anledning til formaninger om, hvordan man absolut ikke tiltaler og omtaler andre.
Har haft kontaktet det nye sted et par gange i forbindelse med de nye problemstillinger, og blevet utrolig positiv godt modtaget. Det er vist ingen hemmelighed, at jeg har været MEGET bekymret omkring det at han nu er myndig, og de nu realt ikke har oplysningspligt over for mig. De virker meget samarbejdsvillige, hvilket jeg er taknemlig for. Der skal indimellem så lidt til at vælte korthuset, og så er det rart at alle parter er involveret og informeret om hvad der sker.
Vi kørte op med André i søndags, for at få en god afslutning på weekenden. Rundede forbi Århus og tog Michelle med. Hverken Claus eller hende var med da jeg var oppe og godkende stedet. Vi så alle for første gang hans værelse, og nyindkøbte møbler. Det var blevet rigtig hyggelig. Hans rotte havde fået et stort bur i hjørnet. Den var for resten også med hjemme i weekenden, til større interesse for hunden, end katten.
Michelle og kæresten er blevet bed om at flytte. De er ikke smidt direkte ud, men udlejer, samt de andre lejere mener, at der er for meget aktivitet med 2 beboer, og indimellem overnattende gæster på de ca. 12 kvadratmeter. Kan måske ikke fortænke dem i det.
Jeg har haft det aht. på det sidste fysisk. Har haft store problemer med maven, mine blylodder nederst i ryggen og hovedpine. Samtidig har jeg været så forbandet træt. Har endnu ikke fundet tilbage til en fast søvnrytme efter Claus er startet, men tror på at det nok skal komme.
Måske er det hele en reaktion på at jeg er begyndt at kunne slappe af. Jeg ved det ikke. SKAL…….skal nok snart tage mig sammen til at blive tjekket. Ønsker også at komme ud af min medicin, specielt pga. vægtstigning. Har taget mindst 15 kg. på, men orker ikke at holde øje med det mere. Kan blot konstatere, at jeg har taget voldsom på og at jeg har det aht med min vægt/krop. Jeg har aldrig været så stor som jeg er nu, uden at være gravid. Hmm
Claus kurrede næsten alle mine skavanker her til aften, ved at sige at det nok var alderstegn. Har jo fødselsdag i morgen. Pludselig havde jeg det MEGET bedre ;-D…. Nej - det er rart at kunne lave sjov og drille hinanden.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.