Sikke dog en dejlig weekend, så fyldt med skønne oplevelser på mange forskellige måder.. – nogen gange kan man næste føle, at man ”løber over” så meget kan det hele fylde indeni :o))

Peter og jeg kørte i sommerhuset i fredags, hvor vi skulle ha’ et hold ”penne-venner” på besøg.
Fredag aften flød vi nu bare ud – eller jeg gjorde i hvert fald, mens Peter lavede mad til os m.m. Lidt træt oven på en travl uge faldt jeg nærmest om, og følte mig rigtig godt forkælet – skønt :o))

Lørdag eftermiddag gik vi en dejlig tur i skoven sammen med vores venner. Solen skinnede, og naturen viste sig fra den flotteste side, så det var ren nydelse. Lidt pynt til dekorationer o.l. blev der også indsamlet. Hjemme igen, godt ”brugte” i benene, hjalp vi hinanden med at lave aftensmaden, og havde derefter en rigtig dejlig aften med et par flasker rødvin.

Ja, og så fik jeg hikke..!! Det er jeg altså slem til at få ind i mellem, og det er smadderirriterende..! Når jeg først har fået det én gang, synes jeg det kan blive ved og ved – måske nok stoppe lidt ind i mellem, men så bare for at vende tilbage senere. Som zoneterapeut har jeg faktisk lært, at man skal trykke på et punkt øverst på brystbenet samtidig med at vejret trækkes yderst langsomt, og nogen gange virker det, men ikke altid, og bestemt ikke i aftes.. :o))
Lidt hen på aftenen/natten blev vi to piger ”lokket” til at oprette et par debatter under hyggekrogen, hvilket den opmærksomme læser måske har bemærket – noget, der vist ellers ikke ligner mig i Fyldepenne-sammenhæng, men pyt – sjovt var det da, mens vi lavede dem :o))

Efter fælles morgenmad og lidt formiddagssnak tog vores gæster af sted. Derefter tog Peter og jeg overtøjet på og drog endnu engang på skovtur i det gode vejr, og denne gang fik jeg plukket en ret god portion brombær, som jeg skal ha’ lavet lidt syltetøj ud af i morgen, når jeg kommer hjem fra arbejdet.

Jeg tog med toget sydpå sidst på eftermiddagen, og blev hentet på banegården i Vejle af min svigersøn, Rune. Vi kørte hjem til hans og Birthes lejlighed, hvor næsten hele min flok var samlet, og hvor var det da skønt at lande lige der :o) Et kæmpeknus af Lene, som jeg ikke har set siden brylluppet for 14 dage siden, velkomsthilsen af Annie, Peter og Josva, og Birthe stod i køkkenet i fuld gang med velduftende aftensmad – Benthe ankom næsten samtidig.

Efter maden var der en af pigerne, som foreslog at vi skulle synge efterårssange/salmer, og det gjorde vi så, ”nu falmer skoven….”, ”vi pløjed’ og vi såe’de” og ”Dybt hælder året…” Det var bare så smuk en oplevelse at sidde der sammen med min flok og synge disse kendte dejlige sange, så jeg ”gamle mormor” fik jo næsten tårer i øjnene undervejs :o))

Nogen gange ved jeg snart ikke hvordan jeg skal udtrykke det, men jeg er altså bare så glad for alle mine børn og svigerbørn, de betyder så uendeligt meget for mig alle sammen, og hvor er jeg altså heldig at ha’ dem alle sammen omkring mig.

Kærligst
Wildrose