Havde den mest syrede drøm idag:

Kraka og jeg er flyttet til vores nye lejlighed og har besøg af min veninde og hendes mand... underligt nok er jeg uhøflig nok til at lægge mig til at sove en middagssøvn, mens de er ved at drikke kaffe.
Mens jeg sover, registrerer jeg, at jeg får åndedrætsbesvær og mine muskler kramper - jeg tænker at enten får jeg et epileptisk anfald eller også er jeg ved at dø.
Min venindes mand får endelig efter lang tids kramper øje på mit anfald og går over og puster mig i ansigtet, hvorefter han siger, at de hellere må se at komme hjem...de går.

Herefter vågner jeg, konstaterer at klokken er 20.30 og Kraka sidder og ser tegnefilm.

Vi går ud for at kigge på vores nye omgivelse - bagved huset ligger en stor have, hvor der er en masse aktivitet: En gruppe asiaterer er igang med at farvelægge havenisser; et par sydlandsk udseende mænd står og skælder ud over, at ingen har præsenteret sig - eller budt dem velkommen og på en slags overdækket terasse er en kvinde ved at dække bord.
Jeg går over til mændene og præsenterer mig, men de ser blot mistroisk på mig. Den ene af dem giver mig tilsidst hånden, men tørrer den af i bukserne straks efter.
Kvinden er færdig med at dække bord og råber, at "nu skal de spise - og hvad var livet uden Ungarsk mad.... men den skal være pakket ind i viskestykker og med sukkerknalder på".

Kraka og jeg går herefter ind ad døren for at gå op til os selv, men jeg har valgt en forkert trappe - eller en forkert dør, for pludselig står jeg i et fremmed soveværelse.
Vi skynder os tilbage og finder en sidetrappe.
På vej op ad denne møder vi en kvinde, som jeg åbenbart kender (i drømmen var jeg også i tvivl om, hvem hun var) hun spørger, hvordan jeg har det og jeg fortæller om mit anfald, hun siger, at det lyder som stress og jeg fortæller, at jeg HAR haft stress, men at jeg er stoppet med at arbejde, hvorefter hun siger, at så er jeg nok bare syg....

Jeg går herefter tilbage ned ad trappen finder en anden sidetrappe og på vej op ad den kommer jeg forbi en lille karnap med at vindue. Jeg bliver glad og tænker, at det er det perfekte sted at sidde og nyde udsigten og tænke over livet.... lige idet jeg har udnævnt karnappen til "mit sted", bliver der smækket et blå- og rødblomstet telt op udenfor, der helt spærrer for vinduets udsyn og gør krogen dunkel og utiltrækkende.

Vi går videre opad - og ender i det samme soveværelse som før... jeg opdager at trappeopgangen er snævret så meget ind, at jeg ikke kan vende mig.
Jeg forsøger at bakke ned og kan i det samme mærke, at jeg får et nyt anfald.
Jeg råber til Kraka at hun skal skynde sig lidt ned og ud, så jeg ikke falder ovenpå hende, når jeg falder... så bliver det hele sort.

Da jeg vågner igen, står Kraka ved siden af mig og mine tænder ligger på ydertrappen i nogen grønt slim. Jeg tænker "Fedt, det kan måske bruges til at klistre dem med" og sætter mig på trappen...

og så vågnede jeg igen - kiggede mig omkring: Kraka sad og så tegnefilm; jeg var i min egen lejlighed, der ikke har nogen trapper....