Ja, det var så det!

Kærligheden/lykken varede kun et øjeblik...

Troede at det skulle være nu, at det skulle være os, at dette skulle være en ny start.
Var så glad, havde en god følelse i maven, de negative tanker fik jeg vent til noget positivt.
Men det var ikke godt nok.
Jeg var ikke god nok.

Han mente ikke, at jeg viste mine følelser nok.
Han skrev i dag, at han ikke kunne bygge et forhold på det, der var sket de sidste par dage.
Så det er slut, han ville mig ikke mere..
Han ville gerne snakke med mig og være sammen med mig, men ikke som kærster.

Endnu et slag i hovedet, endnu en nederlag....

Undre mig stadig over, hvad meningen med livet er ?

For dette giver bestemt ingen mening!
At man for det ene nederlag efter det andet...
Hver gang man er en smule glad, bliver man pillet ned.
"du dur ikke, væk med dig...! "

Der er sgu grænser for, hvor meget en person kan klare!!!

Det er slut nu, D og jeg vil aldrig nogens sinde blive et muligt enme igen.
Det bliver hårdt og det bliver svært, men dette var sidste gang.
Kan ikke klare det mere.

Og JA! jeg var dum, naiv og blind !!

Måske man bare skulle sige fuck det, og farvel til det hele...
Er så pisse træt af alt dette!