Wow... Wupti...
Så gik der lige 4 år. Og sikken nogle år..!

Blev skilt fra manden.
Da vi ventede en baby gik der et 1/2 års tid inden jeg fandt en lejlighed og flyttede ud.

Oven i det 1 mde efter jeg havde født, mistede jeg min mor.
Lægerne kunne ikke sige hvorfor, tror bare ikke hun kunne mere efter tabet af min far.

Det var hårdt, rigtig hårdt!
At stå der med baby og så skulle pakke min mors hjem ned og væk..
Min bror og hans kæreste tog sig af det meste praktiske og jeg papir arbejdet...

Fik endelig en lejlighed, havde god tid til at finde møbler og indrette inden vi flyttede ind.
Tror det var en rigtig god overgang for den store, han var med hele vejen, han havde tid til at vende sig rim tanken og se det blive et hjem...

Men nøj det har været hårdt at være alene med to børn, at få hverdagen til at fungere uden alt for mange bunp..

Heldigvis snakker x og jeg stadig godt, ses jævnligt for børnenes skyld, har holdt jul og nytår sammen..

Bor i øjeblikket hos ham, da min lejlighed bliver renoveret..
Og hmm... Er blevet mindet om hvorfor vi ikke bor sammen mere...

Den første uge gik fint..
Han hentede børn og sørgede for mad... Super dejligt..

2 uge han fik nogle øl i løbet af ugen
3 uge han drak øl hverdag..
Hader lugten og den måde han bliver på... Kan se og høre det på ham lige med det samme...

4 uge denne uge... Nu er det for meget... Så træt af det... Heldigvis tager han på shelter tur fra onsdag...

Håber min lejlighed bliver færdig i denne uge...

Ikke at misforstå er super taknemlig for at vi kan være her, ellers ville det have været ned i en toilet vogn, og være i en lejlighed uden funktionelt køkken. Og mega meget støv...
Men så træt af hans øl.. ☹️

Selv on de sidste 4 år har været hårde, og så med covid oven i også...
Det har været fedt, at have mit eget, selv at kunne bestemme, hvad hvor og hvornår...
Selv følgelig savnet børnene når de har været hos far, men også nydt min alene tid..
Selv om meget af tiden er gået med oprydning og rengøring...

Har 2 fantastiske drenge, elsker dem over alt på jorden, selv om de driver mig til vanvid engang imellem...