Jeg kan simpeltehen ikke vågne. min krop knager og mine muskler har trukket sig sammen, som følerne på en snegl. Skræmte. Min fortabte smidighed.
Øjnenes fedtdepoter er faldet ned på kinderne og dækker for mine æblekinder, som ikke er mere.
Hvis jeg skal samle noget op fra gulvet, ville det være nemmere at gå i en halv spagat, men dette ville såmænd bare resultere i at jeg brækkede begge inderlår. (hvis man kan det!!)

Uanset hvilken bevægelse jeg laver, så knækker jeg. Selv når jeg blinker.
*K N Æ K * Efter 2 dages hårdt arbejde, ser ejg nu frem til endnu 6 dage med ligeså hårdt arbejde. Jeg har allerede lukket alle mine sanser ned, for at spare på kræfterne og kører på ren overlevelse. De er disse dage, hvor det kun er min krop der arbejder og min hjerne er taget på en uges charterrejse med Star Tour og halvpension.

På en måde er det fedt. Men tiden bliver ikke brugt optimalt, synes jeg. Jeg er degraderet til pakæsel.
Men selv pakæsler er mere smidige end jeg.
Gid jeg dog bare kunne vågne.

Camilla