PUHA..
Ja, synes det er dejligt at han ser sin søn fordi han elsker ham (han elsker sine rigtige børn, mens pap ikke er noget - og hans holdning til sviger??? keine idee!)

Nå, men sikke mange diskutioner vi har haft iløbet af de sidste timer... dvs. under 10timer.
Jeg var nødt til at sige at jeg gik i seng.
Både fordi de så har tid alene sammen, men også fordi jeg lige nu er grædefærdig - ved også at en ting er holdninger, en anden ting er når det kommer tæt på... Men tænk på det, når du læser resten.

Han er ekstrem razist, mens mine holdninger er langt derfra. Har holdninger om kriminelle som standard, og har holdninger om samfundet og måden den fungerer.

Han kender blot danskere, eller.... dem der er hvide og han mener er danske.
Som han siger "De sorte sataner" osvosv.... Mange grimme ord om andre end "danskere" :(
En holdning så grotesk som at selv adoptivbørn ikke burde være i Danmark, for "De er uden hjerne, bliver belastning for samfundet og bliver kriminelle"

Det hænger ved i min hjerne og flere gange kører jeg den over på de adoptivbørn, som er blandt dem han kritiserer.
Ender med at spørge ret direkte om han så ikke ville få et problem hvis mic og jeg adopterer et barn fra .... afrika, asien, eller et hvilket som helst andet land... Et barn der IKKE er dansk...

Manden blev tavs lidt, og spørger så mic om han kunne finde på det - bliver ved og ved: "Det kunne du da ikke finde på vel??"
Mic har holdt sig udenfor enhver diskution, uanset om det er razisme, historie, arbejde eller..... Det gør han altid :(

Nå, men svigerfar er altså en ældre mand midt i 60erne, som har meget ydregående holdninger, og ender også med at erkende at han ville have et problem hvis vi adopterer et barn "udefra".
Mine tanker er lige siden den 1. gang han sagde de ting om adoptivbørn, at hvad jeg så vil gøre den dag hvis det er....
En mand der mener at "mit" barn ikke har ret til at være her.
En mand der elsker sine børn, men måske aldrig vil holde af sit barnebarn...

Jaja, ved der er mange "hvis'er", men ved også at jeg ikke vil bryde mig om at have en svigerfar som ikke kan lide vores barn...
En mand som sidder og beder sin søn om at sige at han ikke kan finde på det....

SKRIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIG
Var nødt til at gå, da muskulaturen i ansigtet begyndte at sitre, og jeg kunne mærke at tårerne pressede sig på - jeg reddede heldigvis mig selv, ved at de ikke kom - hverken i stuen, i badeværelset eller nu.
Jeg er stolt over ikke at vise den svaghed - men kommer aldrig overens med ham - det skal bestemt heller ikke være sådan at man er enige om alt, men på den anden side - en mand der ligefrem siger at han vil have et problem med et evt. fremtidigt barnebarn.....

Jeg følte mig så forkert - følte at jeg ikke duer :(

Tror jeg hurtigt har glemt alle tankerne, men trængte bare til at få dem ud... ud så mine drømme ikke præges af dagen.

En mand der elsker sine egne børn så meget...