5. februar 04 - 4 dag
Det skulle så være sidste dag, hvor afgørelsen skulle falde efterfølgende.
Efter en – som sædvanlig – god morgenmad og lidt afslapning i opholdsstuen med mine opgavebøger, blev jeg hentet af neuropsykologen. Han var en behagelig mand, som man følte sig tryg ved. Jeg havde på forhånd fået at vide, at undersøgelsen/prøverne ville vare ca 1 ½ - 2 timer, så jeg var forberedt på et længere forløb, hvor jeg blev heglet igennem.
Og det blev jeg. Hold da op, hvor bliver man træt efter en så intens koncentration.
Prøverne var bla.:
Tæl efter lægen. Han siger 8 – jeg siger 8. Han 8 – 5 , jeg 8 – 5 , 8 5 6 , 8 5 6 9 , osv osv. talrækken blev længere og længere til jeg faldt fra.
Nu gentog det sig, men nu skulle jeg bare sige tallene bagfra i stedet for.
Så skulle jeg læse en kort tekst – og huske den, da han jævnligt ville spørge til den.
En bunke kort kom på bordet, med figurer og bogstaver i 4 forskellige farver. Efterhånden som han vender kortene, skal jeg sige farven. De første er lette. Det er stjerner og andre figurer. Men pludselig står der ”sort” med røde bogstaver og det næste ”Rød” med grønne bogstaver. Så er det med at holde tungen lige i munden, ellers falder man i. Det er så let at komme til at læse farven, i stedet for at se den rigtige. Men jeg klarede den da.
En ny bunke kort, hvor der midt på stod en kategori, og uden om 2 forskellige ting/ord. Hvis kategorien f.eks var blomst, skulle man nævne det af de 4 ord, der var en blomst. Rose f.eks.
Der var 16 kategorier og 4 ord i hver. Altså 64 ord man skulle huske. Vi gennemgik de 64 kort og det var ok. Da der så var gået en halv time, men andre prøver ind i mellem, vendte han tilbage til kategorierne.
”Hvilke 4 blomster, danse, krydderier, musikinstrumenter, familie, møbler osv osv var der nu?”
Den var skisme svær, og jeg kunne også kun huske ca halvdelen. Kun enkelte huskede jeg alle 4 af.
Ind i mellem spurgte han til den første sætning/tekst jeg havde læst, og den skulle så remses af igen.
De sidste prøver var en række tegnede billeder, der lagt i den rigtige rækkefølge skulle danne en lille historie. Det var ret sjovt.
Ind i mellem var der en masse andre prøver, som jeg ikke husker. Men jeg var totalt mørbanket bagefter – selvom der kun var gået 1 time og 10 min. Psykologen var lidt overrasket over at vi var så hurtigt færdige, men jeg havde det godt, og var uden symptomer eller bivirkninger. Dermed var der ingen ”ventetid” hvor jeg var meget langsom.
Tilbage på afdeligen pakkede jeg den smule sammen, jeg havde haft med og blev kort tid efter hentet af falck og kørt hjem. Dejligt.
Næste aftale var den 17 februar, hvor jeg skulle til rigshospitalet og tale med kirurgen.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.