I dag har jeg lyst til at være hård og kontant. I dag har jeg lyst til at være ærlig. I dag FØLER jeg mig ærlig og idag vil jeg ignorere alle mine forbehold og hensyn.
Hvorfor?????
Jeg er i skide godt humør og det er MIN dagbog. Bare fordi det er en offentlig dagbog, så behøver man jo ikke at lægge bånd på sig selv. Hvorfor skulle jeg gøre det? Hvis jeg skrev dagbog på papir, ville jeg jo ikke gøre det. Så ville jeg lade temperamentet løbe af mig og SÅ skulle alle få så hatten passede. Ærligt.

Eneste ulempe med mit projekt er, at den muligvis kan blive afvist , hvilket den jo ikke ville blive, hvis jeg skrev den på papiret. Så HELT ærlig bliver jeg nok ikke.

Jeg synes, at der er mange der pylrer her for tiden. Det KAN da ikke være vejret, der skal have skylden for det hele. ER livet virkelig så svært eller gør nogle folk det svært?
jeg har det også svært og er også navlebeskuende, men jeg kommer videre.
Måske påvirker vi hinanden. De negative energier suger sig til hinanden og avler. Folk er nærtagende. Det gør ondt at smile. Sjælen skriger efter opmærksomhed.
Ømhed. Kærlighed. Er det fordi det er efterår? Er det fordi vinden suser og bladene fyger hen ad gaden? NEJ!!!

Fandme nej. Det er fordi det forventes.
"ÅHH; NEJ; nu er der mørkt og trist, så skal/kan/må jeg også være trist og sur"
Ja, måske, men mange har prøvet at være forelsket om efteråret og sjovt nok betyder vejret så ingenting.

Det er noget fis. Det er noget fis, at så mange mennesker ikke kan tage lidt ansvar og se ud over sin egen næse.

Lav noget frivillig arbejde. Så skal I se hvor små petitesser det er I går og brokker jer over. Men det kan I ikke overskue. Det har I ikke overskud til.
Men hvem har så?? Der er nogle som ikke smider hele ansvaret væk over sit humør og overskud, bare fordi bladene falder af og det bliver tidligt mørkt.

For helvede, I VED det sker HVERT ENESTE ÅR!!!!!
Det kan ikke komme som nogen overraskelse, medmindre man er 6 måneder.
Tag jer sammen, det gør vi andre.
Tænk på alle de år der bliver lagt sammen og tilføjet jeres liv, hvor I var nede. Det er sgu mange år at være trist og sur i. Efteråret er dejligt og vinteren ligeså. Måske er det jeres liv, der trænger til at blive justeret.
Men giv ikke efteråret skylden. Det er for dårligt.

Så, Kære Dagbog, jeg håber du kan forstå mig. Og nu vil jeg ud og rulle mig nøgen i alle de dejlige efterårsblade og skrige højt, lige som Ronja. Stå nede ved fjorden og lade stormen rense alle mine porer og få mine øjne til at løbe i vand, for derefter at lægge øre til min ulykkelige svoger og prøve at løfte hans dag lidt.

OG SÅ ER DET SNART JUL. JULJULJULJULJUL.
JUBIIII.....

camilla