Nej det er ikke pænt at juble, men det er svært at lade være. Min far kørte i går aftes påhænget, og hendes pakkenelliker op nordpå til hendes datter, som ellers er syg for tiden. Men da hun hørte at hendes mor var begyndt at drikke igen, så skulle han bare køre hende med det samme ;-) Et eller andet sted er jeg selvfølgelig bekymret for " hvornår og om " hun ´kommer igen, men indtil videre er jeg bare glad.... Specielt på min fars vegne....

Det var meningen at hun skulle have været af sted i søndags, men pga. at datteren var ramt af influenza, så ville hun gerne vente et par dage med at få hende der op. Da min far ringede og fortalte at det var NU, kunne jeg ane en forventning om - at nu var det snart overstået. Han virkede helt opstemt over at skulle køre hende der op. Det har været utrolig hårdt ved ham, også selv om han ikke vil indrømme det !!

Jeg sagde til han, at han skulle sørge for at hun fik det hele med, så hun ikke havde en undskyldning for at komme igen. Hun har i den sidste uge gået og sorteret i hendes tøj og hvad hun ellers havde, da noget af det skulle sendes ud til genbrug..

Han havde sat Mercedesen her ude i går aftes, så jeg vågnede da han startede den. Jeg så på uret og klokken var 03.00 . Jeg valgte at skynde mig ud af sengen og kalde på ham. Det ville være dumt at køre her fra, for at vende tilbage en halv time efter.

Jeg skal hjem med afregningen i eftermiddag, og er spændt på hvor meget svineri hun har formået at lave denne gang !! Jeg har ikke været der hjemme i den tid hvor hun har været der.

Jeg vil invitere ham ud og spise en af de nærmeste dage, så hvis han har lyst til at snakke, kan vi gøre det. Hvis ikke, så kan vi bare hygge os….