Skrev lidt videre frem og tilbage med ham, under gårsdagens filmaften med tøserne..

Flirtede lidt, fik respons, god pingpong. Vi kom ind på alt kærestedippedutteriet, han indrømmede at han savnede og i den anledning var ved at fyre op under en pige han havde mødt. Kunne ikke dy mig for at spørge til om hun så var "the one". Han vidste det ikke helt. "Måske" var det bedste han kunne finde på. Han er ikke typen der ikke ved hvad han vil have. Han ved det ned til mindste detalje. Måske kan tolkes som "nej" i det her tilfælde - eller det er i hvert fald hvad jeg tillader mig at bilde mig ind - og det næsten uanset hvor længe jeg så må "vente", hvis jeg ikke får en bedre ide..

Han er hel. På en måde som de færreste er det. Han er ikke kunstig, og så er han ærlig. Jeg er ikke synderlig fantastisk til at lure andre mennesker, men ham her kan jeg lure hver gang han lyver. Også når han taler i telefon. Og jeg mobber ham hver gang det sker - og han kan grine af det.

Så lovede ham, at når jeg var færdig i kbh ville jeg komme tilbage til fyn og hente ham med til øen - hvor han oprindeligt er fra.. Så skal jeg nok holde hus og være en god kone.. Det mente han var en udmærket ide.. Hmm..

Nogle gange er en kæreste et problem, eller en udfordring.. Hmm..