d. 29/8-2021, hvilket var i går.. En dag som for mange var ganske god, der var nemlig liv og glade dage i "smilets by"... Festugen er skudt i gang, og luften har fået en helt ny duft.. Det skaber en forvirring i mit sind, som har været mørkt og tungt, men de sidste par dage.. Har jeg haft det okay.. F.eks hændte det, at jeg i går sov over mig.. Som i jeg vågnede efter en næsten normal nat.. Kun en gang, mærkede jeg min puls, eksploderer og angsten bane sig vej gennem mit blod.. Men jeg besvimmede ikke.. Jeg prøvede ikke at fjerne deres spor på min krop.. Jeg hulkede ikke, så mine lunger måtte gispe efter luft. For det lykkes mig, efter at chokbølgerne havde lagt sig, at finde ro, og sove videre. En egenskab som jeg aldrig troede ville ramme mig - jeg er forvirret. Måske det er en engangs forestilling, men jeg håber.. Jeg håber, at den vil begynde at følge mig.. Så jeg ikke skal ligge låg på mig selv.. For Gud, hvor er jeg bange for at fejle.. Fejle så du skal se mig allermest sårbar, uden kontrol.. Når først det går galt, så vil du opleve min hjerne vendt inside/out.. Det er ikke en smuk forestilling, og jeg håber inderligt, at jeg kan blive ved med at holde de oplevelser for mig selv.. Jeg ved ikke, hvad det er du gør ved mit sind, jeg føler mig overmandet og forvirret, men på den gode måde.. Selvom jeg stadig føler mig bundet af min fortid. Min største frygt ved denne forvirring, som jeg har skabt i mit eget sind, er at angsten vil æder mig op.. For når jeg er sammen med dig, føler jeg mig elsket og tryg, som jeg aldrig har følt mig før.. Den følelse af at du kigger gennem mine øjne, og ikke bliver tynget af mit mørke.. Mit mørke favner dig ikke, som det favner mig. Du bliver mit lys i mørket, min lyst til at være mig, med eller uden angsten og min fortid, min nutid og min fremtid.