Lige nu føler jeg at min arbejdsglæde, og alt andet kører på lavblus. Jeg orker ikke, har hovedpine og er meget træt for tiden.. Bare det at skulle tage opvasken kan vække et ahhh i mig. Det skal lige siges at jeg faktisk godt kan lide at vaske op, med fuld musik på anlægget og en vals med de dybe tallerkner.. Men bare ikke lige nu.
Jeg ved godt at mine tanker er fyldt op med mine kære svigerforældre, plus ex konen. Min søn som stadig gennem lever et helvede og så min far som kom med noget af en udmelding her forleden dag.

Han havde haft en tur om natten med nogle kunder, som havde brokket sig ved turens ophør om hans valg af vejen. Jeg sagde til ham, at jeg syndes at der er fair nok at folk ønsker en anden vej, men de skal sige det fra starten, for man kan ikke gøre det gjorte ugjort.
Hvortil han sagde – Ja det ville jo være nemmere at gå på pension, og så gå og hygge sig med hundene der hjemme, end at skulle høre på den slags mennesker.. Jeg må ærlig indrømme at den udmelding kom som noget af et chok.. Jeg som plejer at sige, at han stopper ikke før at han stiller træskoene. At han ville blive ved med at køre til den bitre ende, og at der var ingen der skulle vippe ham af pinden, ej heller jeg !!
Men siden at påhænget kom ind i hans liv, er han stille og rolig begyndt at falde af på mange områder. På mig virker det som om at hans livs og handle kræft er nulstillet, og at han er blevet meget gammel og træt på kort tid. Mine tanker har selvfølgelig kredset om det er pga. af hun har taget hans piller og at han ikke har fået den del som han har behov for. Han siger godt nok, at hendes forbrug af hans piller er faldet drastisk siden at hun ikke bor der mere. Men at hun stadig kommer og tigger..

Jeg vil ud og gøre vejene usikrere igen. Er lige hjemme med min bibber, men der sker ikke en dyt her til morgen ;-(