Det er forår, og tulipanerne er supermarkedernes regnbuer mellem bygerne. Verden er min kravlegård, og jeg ser ud gennem tremmerne efter min mor. Tiden rappeller ned i min bevidsthed og bliver cirkulær. Der er ingen specifikke mennesker eller oplevelser, for de er alle faldet i suppegryden med Obelix og reddes op igen som blot piger, drenge kvinder, mænd, forår, sommer, efterår og vinter...

Jeg ser mig selv i spejlet, og ved ikke, hvem jeg er. Der kommer konger, som vil have, at jeg skal lære dem ikke at vide, hvem de er. De ofrer røgelse og myrra og kan ikke forstå, at jeg kun vil have dem til at æde mit kød og drikke mit blod.

Goddag og amen, online-ulve. Nadver er nærvær og eksistens uden filter. Der hvor arketyperne overtager og bevidstheden forsvinder ind i sig selv. Der er ikke lige den mormor, som hedder Agnes, hvis børnebørn hedder Josefine og Hans - de er helholdsvis 4 og 9 og bor i Holberggade nr. 11 - men der er en mormor med børnebørn. Det er før jeg ved, hvem jeg selv er. Mens jeg er i mig selv og endnu ikke har brug for at finde tilbage.

Ah, online-ulve, en kvinde definerer sig gennem en mand og opsøger al viden for at få fakta korrekt, når de diskuterer. Men nu gælder det arketyperne og det autonome nervesystem, som snildt kan drive al forklaring op imod en mur. Der er kun gentagne forekomster af et fænomen, indtil der ikke er mere. Ingen forklaring til at danne præcedens. Der er kun her og nu som et udefineret ritual, for det er forår.

Det er forår, og snart kommer varmen. Bare et typisk forår, som er lunt og lyst, selv om foråret 2015 skulle blive koldt og vådt. Ikke nødvendigvis det mentale forår, bare sindbilledet på forår - sådan et rigtigt luftkastel af den alligevel håndfaste slags, for et forår er ikke koldt og vådt, men altid varmt og lyst. Et luftkastel er noget sejt, endnu ikke levende stads. Man kan ikke udpege delinkventerne i luftkastellet, før de er store nok, så hvis visse aspekter i sindbilledet på forår skulle forråde deres arketype af lys og varme, så får vi det aldrig at vide. Sindbilledet på foråret er frosset fast i lys og varme ;D

Jeg er måske i en forårspsykose af nærvær, og folk forstår mig ikke, når jeg bliver spurgt om situationen i det politiske valgår og ikke ænser splittelsen. Peace man, det må være en naturlig udløsning af endorfiner uden hjælp fra en fed. Det er ikke nogen bestemte fugle, det er bare alliker, duer og solsorte. Det er den arketypiske redebygning. Parflyvning og hannens soloflyvning med kævler i næbet. Det er blå himmel, duften af varmere og varmere jord. Kvinder i kortere og kortere kjoler. Mænd med voksende lyst til sex, og natlige drømme om oversvømmelser af havne og kyststrækninger. Fnis, den er lige god hvert forår.

I Faderens, Sønnens og Den Helligånds navn, så er der forårsnadver.