Min far rejser en del med arbejdet, og nogle gange kan det ikke undgås, at det er i de uger, vi er hos ham, og hvis der er noget min mor ikke er, er det fleksibel. Han tog til Frankrig i går, og jeg har skulle efter to dages 10-timers vagter pr dag, hente min søster og sørge for, at hun kom i seng osv. Min cykelnøgle knækkede.. I LÅSEN. Amen altså...
Det var meningen, hun skulle sove hos en veninde i morgen, men nu er hun blevet syg. Hun er 7 år, så det er lidt anstrengende at passe hende. Jeg skal aflevere, hente og passe hende indtil torsdag eftermiddag, hvor min far kommer hjem, og jeg skal skynde mig på arbejde.
Nogle piger fra min klasse (mine gode veninder) kommer over i morgen og laver en matematik aflevering vi har for som gruppe.. Derudover har jeg to afleveringer i denne uge, og jeg er træt bare ved tanken om, at ugen begynder om lidt.
Nogle venner af familien passede min søster, indtil jeg kom hjem fra arbejde, og moren sad og sagde "se på hende, hun passer sin søster, går i skole, arbejder.." til sin 22-årige datter. Jeg fik virkelig ondt af hende. Jeg hader, når mine forældre sammenligner mig med andre - især fordi jeg jo ikke som sådan kan lide det.. Det er jo ikke, fordi jeg tænker YES. Det er bare et ansvar, jeg har, og jeg er glad for at kunne hjælpe, selvom det dræner mig for kræfter og overskud. Jeg fatter ikke, hvordan voksne gør det. Hvordan JEG skal gøre det en dag. Øv. Jeg vil ikke være voksen. Jeg vil blive 18 og forblive 18.

Jeg er et aldeles sørgeligt menneske, hahaah!