"Tak for at være min helt". Det var det, hun sagde. I en serie altså. Hun ville bare holdes om, og det var det, han gjorde. Han gjorde det, som ingen andre ville. Reddede hende og holdte om hende. Jeg undrer mig nogle gange over, hvem min helt er. Min far? Min veninde? Nej. Min far var der ikke helt. Til dels min egen skyld. Min veninde er i USA. Hun kan ikke holde om mig. Ingen forstår mig som hende. Jeg forstår mig ikke. Er jeg nogens helt? Næppe. Hvordan skulle jeg være i stand til at hjælpe andre, hvis jeg ikke kan hjælpe mig selv? Hvordan skal andre kunne forstå mig, når jeg ikke forstår mig selv?

Jeg føler mig til tider som en fremmed. Ikke bare for andre men også for mig selv. Jeg plejede at være mere positiv og livsglad. Jeg vil stadig være den person, men selv indlæggene herinde siger det modsatte. Dog er det her min egen private terapisession, så det giver på sin vis mening, men alligevel. Har jeg mistet mig selv? For så mangler jeg i sandhed min helt. Eller bare at være en helt. Jeg ved snart ikke.