Jeg kigger ikke på mig selv i spejlet længere. Ikke så meget som jeg gjorde før i hvert fald. Tøjet skal sidde, makeup'en skal lægges, håret sættes og så væk med det skide spejl. Det eneste jeg ser, er noget jeg ikke bryder mig om. En uden nok viljestyrke. En der knap nok kan klare gymnasiet, selvom hun burde. En der efterhånden er blevet en person, hun ikke er stolt af. En der giver op.

Nogle dage er bedre end andre. Jeg ved, at mine dage er bedre end de fleste menneskers, og jeg er ked af, at jeg tager det forgivet... Men i sidste ende føler jeg, at der er flere dårlige dage, end der er gode, og det værste er; det er min egen skyld.