Fredag. Vi havde i forvejen bestemt at vi ville tage med til Græsk togafest på Glyptoteket. Der ville være græske gudinder, gladiatorer, ordkløvende filosoffer, laurbærkranse og skarntydesaft - et dejligt opbud af festlighed som dog krævede en velpakket portemonæ. Vi spiste fiskesuppe fra Skagen hos Luna først. Vi var det gamle crew af forfærdelige walkie-talkie-talende insekter: Tægen, Miden (Bobben), Knæleren (Luna) og Tarantellen (mig). Muslinger, krabbekløer og hummerhaler befolkede den safrangule flødesuppe. "En noget tør suppe", som Tægen knasende tørt konstaterede efter at indholdet fra suppeøsen raslede ned i den dybe tallerken. Men alle ved, at en suppe ikke kan være tør og at grækerne ikke har råd til at feste.

Allerede til dette lille forspil til festlighederne blev der danset igennem. Vi forsøgte med noget græsk, men endte mere i retningen af Moohooonlight lahahadyy og svenskhittet Gyldna Sko, som selvfølgelig var Tægens valg. Lige før vi tog af sted valgte Tægen at iføre sig et pruttepudekostume, en noget bred fortolkning af temaet 'Græsk togafest', men selvfølgelig med den bagvedliggende agenda at blive grækerfestens ubestridte midtpunkt. I mængden af togoindhyllede mænd og kvinder kom adskillige hen og spurgte, hvad dét skulle forestille. "Man fes også i antikken", kom det prompte fra Tægen - eller "Sokrates var en varm prut". Og sådan dansede vi rundt og drak beske drinks i blandt alt det hvide marmor, man kan tænke sig. Martin Krasnik og andre pæne hjerner var selvfølgelig blevet tiltrukket af det intellektuelle set-up, som møl omkring en græsk tegnebog, men ellers var der generelt langt mellem de pæne mænd. Generelt er det også svært at forholde sig til mænd i sandaler og plettede hvide lagner.

Desuden. Jeg har fået møl. Opdagede først et lille suspekt hul i min Wood Wood finuldskjole. Dernæst et andet lille hul i min spritnye leopard T-shirt fra Inwear. Satans. Mødtes med Luna og den svenske drypgås ved det nyindviede Bølgen. Vi sad og nød sensommersolen og vinden, som føltes som kølig silke. Nu skal jeg fryse alt mit tøj, tø det op og atter fryse det - og derefter opbevare det i lufttætte kasser. Det bliver en lang proces, hvor jeg først må spise mig igennem et par poser spinat, grønne ærter, en masse torsk og frosne jordbær, derefter afrime og optø - og derefter nedfryse hele mit klædeskab i flere runder. Mine minder er ligeså mølædte som mine cashmere cardigans. Gid man kunne hele dem ved at fryse dem ned, tø dem op og atter fryse dem ned. De vil sikkert også have godt af at blive opbevaret i lufttætte bokse købt i Silvan.

Hele denne weekend, alle disse byture, livet - det er en tør suppe. Og jeg er en fattig, fattig græker.