Godmorgen dagbog, - Det startede igår, efter jeg skrev min dagbog..fornemmelsen kom,..det var ikke nogen rar fornemmelse...det føltes som om, at alt det jeg arbejder på ender forgæves....at den sten jeg igen forsøger at rulle op, aldrig vil nå toppen før den ruller ned igen...og det gav mig en sørgmodig fornemmelse...og en druknede ensom fornemmelse. Stenen er ikke rullet endnu, men jeg ved den gør det..det er bare et spørgsmål om tid..håbet, kærligheden..succes...Ach, du lieber Augustin/Alles ist weg, weg, weg...

Rejs dig Jester, - Rejs dig!

11:19 Jeg fik ret, - de sidste ord er sagt.

18:57

var hjemme ved de gamle, tror ikke de kunne mærke så meget på mig..ud over at jeg var meget træt..

men så sagde min mor, da jeg kørte..."solen skinner så det er en lyst"..hvortil jeg bare kunne høre min indre stemme sige,.."vinden blæser fra den Danske kyst" - "folk og huse samlede i flok, af mit Danmark...får jeg aldrig nok" ..måske kan jeg bruge det til en Dansk sang..selv om jeg ikke er så meget for det nationalistiske..men den slags fede one-liners når jeg høre dem..må'bare bruges...

Idag står den på "behind blue eyes" når det gælder musik....

21:44 jeg ved ikke hvorfor jeg overhovedet prøvede, jeg ved jo, at det eneste jeg får her i livet er ensomhed..så hvorfor ikke blot fortsat bare give op..