Her er mørkt i soveværelset og det regner udenfor. Et vejr der afspejler sig i mit humør...vådt, ustadigt og til tider mega-deprimerende.
Jeg skal nok rejse mig, komme i gang, flytte fokus og tage nogle seriøse skridt hen i mod noget bedre. Den sidste uges tid har blot gjort for ondt og nok som jeg følte mig "on-top", blæste jeg af pinden.
Hans valg om en egoist-charter-rejse er mig stadig fuldstændig uforståelig. Som dagene er gået, er det bare vokset inden i mig og jeg besluttede at jeg denne gang ikke vil gøre som jeg plejer at gøre, når han træffer beslutninger der udelukket tilgodeser ham selv. Jeg sagde jeg hvad jeg følte. Han forsøgte at retfærdiggøre. Hvor gjorde det ondt og hvor blev jeg vred.
Vreden! Måske har jeg altid følt det var mig forbudt at vise den. Måske har det været årsagen til en til tider kronisk mavepine og sorg...specielt i forhold til ham. Jeg har altid pakket den væk, glattet ud og forsøgt at hjælpe ham så han ikke skulle føle samvittighed, anger eller andre svære følelser. Men denne gang kunne jeg ikke og det føles både helt og afdeles lettende men også rigtig svært. Jeg er slet ikke vant til at mærke vrede...sorgen er en mere genkendelig fætter for mig!
Så vred så vred...på mine drenges vegne. Jeg har bedt ham om at flytte væk. Jeg kan ikke både lade ham bo her fordi det er bekvemt for ham og samtidig magte at han i en vending meddeler mig at nu tager han altså til Østen. En uges varsel gav han mig. Og børnenes forvirring skal jeg så magte...men det gør jeg og det vil jeg.
Hvor jeg glæder mig til at det her er overstået og jeg ikke skal være så ked af det, skuffet og vred over et andet menneske mere - i hvert fald ikke på denne her dystre dystre måde. Hvor jeg glæder mig til at føle lykke igen og ikke hænge med næbet. Hvor jeg glæder mig til at mærke mig selv igen...den pige der sgu er stærk og har lyst til livet.
Hvor jeg glæder mig til at kunne kigge mig selv i spejlet og være sikker på at jeg gør det allerbedste for mig små skønne drenge. Længe har jeg vist den var gal men ikke handlet. Jeg vil gerne være en fantastisk mor til nogle drenge der føler sig sikre og trygge.
Puhh...i morgen skal være en gid dag. Jeg må komme af sted på studiet og flytte mit fokus lidt. Mine drenge har brug for mig.