Kender du det, når man lige har slået en lille forsigtig prut, og den så kravler langsomt op mellem ballerne? Sådan en slog jeg i går, og lå efterfølgende i en halv times tid og spekulerede på at oprette et indlæg og fortælle om lige netop den hersens lumre prut.

Derudover kom Teak hjem og vi sludrede lidt i nat. Nøej det var rart! Om mulig baby. Om den vanvittige idé jeg har med, at hvis det en dag sker og jeg ikke er forberedt, jamen så vil jeg hellere stikke af fra det hele og tage til USA og gennemføre, end det modsatte og blive herhjemme. Han holdt mig meget tæt og spurgte om jeg ville stikke af fra ham, hvis det var. Jeg sagde, at hvis jeg havde valget mellem en baby nu, eller ingen baby, jamen så ville jeg nok vælge baby, dårlig timing eller ej. Der mente han jo så at han personligt nok skulle sørge for at jeg engang i fremtiden fik masser af chancer for at få alle de babyer jeg gerne vil have, om det så var 100 babyer!

Og han lovede at han nok skulle tage med mig hvorhen det så end måtte være nødvendigt, hvis der viste sig at være noget. Og at han nok lige skulle være moden nok til babyer, at han godt kunne mærke at det var han nok ikke lige nu, men at han blev mere og mere moden for hver dag. I øvrigt var han da enig med mig i, at den mulige baby havde valgt nogle glimrende forældre, med alt sagt.

Han fortalte også om et muligt programmør-job. Til en særdeles solid månedtlig hyre. Så solid at der ville være til det hele og lidt mere faktisk. A la 10.000 om måneden udover hvad vi lever for lige nu. Han er rådvild med hvad han skal gøre. Om han kan køre videre med begge ting, for han ved udmærket, at pengene ville falde på et særdeles tørt sted lige nu. Et tørt sted gennem hele min studietid faktisk.

Lige nu sover han. På ryggen, med begge arme ud til siden. Elsker at se ham sove. Fredfyldt. Roligt. Og om en halv times tid bliver jeg sikkert utålmodig og går ind og prøver at få liv i ham, men stadig. Det er råhygge.

Vi skal spise ude i aften, og derudover skal vi muligvis have afleveret hunden til pasning hos hans far, i Holbæk. Rimer på langt væk.

Jeg indrømmer blankt, at jeg bliver lidt blød om hjertet. Det sidste han sagde inden vi faldt i søvn var hvor glad han er for mig. Fantastisk altså. Så bliver det ikke meget bedre at falde i søvn.

Måske lige bortset fra kvalmen, der er altoverskyggende engang imellem. Har været på apoteket og købe piller mod køresyge, krydser fingre for at de virker.

Nå, der kravlede hunden op til mig i sofaen, han står lige foran mig, så jeg kan ikke se skærmen. Det må være et tegn. Jeg tror han vil hygge.

I øvrigt var testen negativ, så ingen babyer i denne omgang - måske 100 i næste?