For år tilbage tog jeg min første uddannelse som markedsføringsøkonom med speciale i filmbranchen. Jeg fik en praktik i Amnesty som eventkoordinator og fandt ud af at det der event noget - det var godt nok sjovt. Det var lige mig. Det gik også rigtig fint. Men efter praktikken var over.. hvem har så brug for en eventkoordinator? Det havde ingen og med manglende selvtillid var jeg heller ikke i stand til at sælge mig selv. Jeg gik arbejdsløs, endte i Bilka og endte med at begynde på en ny uddannelse.

Nu er jeg radiograf - med speciale i stråleterapi. Der virker som en mere "sikker" retning at gå i hvis muligt og jeg vil det også meget gerne. Mit drømmejob i stråleterapi er oppe nu - det kunne være rigtig godt at komme igang. Men nu, er mit gamle ønske-job også dukket op. Det beskriver deres ønske-kandidat rimelig meget som min anbefaling fra Amnesty beskriver mig. Jeg kan de ting - hvis jeg havde selvtilliden til det. Jeg kan i drømmene se en karriere for mig, hvis jeg fik jobbet og så fik det næste og det næste inden for events. DET kunne være fedt. Men realiteterne er nok at selv om jeg fik det job, så var der nok ikke et næste til mig. Det ville være farvel og tak.

Hvad jeg lige nu har brug for, for at komme igang med min stråleterapi-uddannelse er erfaring i faget. Det ville ikke hjælpe lige at tage et års tid med en hel anden form for arbejde.
Jeg ville så gerne ind i det - få min erfaring. Det kunne jeg komme ind i via løntilskud - men..

Men lige nu er jeg splittet. Skal jeg følge reglerne, så søger jeg jo bare jobbet (og det gør jeg så), men jeg er lige bange for at få jobbet som ikke at få det. Jeg vil så gerne... havde dem begge.

Måske jeg bare skal tage skæbnen og se om jeg bare får tilbudt et af dem.