Kære dagbog..
Mit liv er en stor omvæltning lige nu. Der er så meget galt. Jeg er stresset, har ondt i ryggen, kvalme, og en trang til at forsvinde.. til at være alene.. Hvorfor? Jeg har det forfærdeligt.. Jeg er ærlig når jeg siger jeg har lyst til at sove uden at vågne igen.. Jeg har lyst til at forsvinde ud i glemsen og lade mørket opsluge hver enkelte lille hudsælle p min krop.. Jeg vil der hen hvor alt er muligt, hvor det er muligt at være glad hele tiden.. der hvor der kun er mig.. men jeg må jo leve med livet, for det er alt jeg har.. Mit liv er det eneste jeg kan røre ved, jeg kan ændre.. Mit liv ligger i hænderne på kun mig.. men hvorfor gør min krop og mine følelser så ikke det? hvorfor kan jeg ikke bestemme om det skal gøre ondt på mig at falde.. hvorfor kan jeg ikke bestemme at jeg har været kærester med et svin og så bare slå op, uden at såre mig selv.. Når jeg egentlig bare vil være glad... glad for livet og glad for hvad jeg har.. Hvad hvis jeg bare en gang i mellem har brug for at fokusere på alt det jeg ikke har? på alt det jeg har mistet? på alt det jeg savner.. hvorfor? Hvorfor lever mit liv i en pige som ikke kan finde ud af hvad hun selv er... I en pige der bruger for meget tid på at tænke over ting der gør andre sindsyge.. og hvorfor er hun ikke selv blevet sindsyg?? Hvorfor kunne hun ikke bare være som andre?? Hvorfor vil hun være sig selv.... Hvorfor bliver hun ved med at såre sig selv, når hun har mest brug for sig selv?? Hvad er meningen men livet? Det er det største spørgsesmål af dem alle... Men det ene store spørgsmål mener hun at hun har svaret på... Jeg ved... livet ved godt hun ikke klare det halve af hendes liv, men hun er fast besluttet på hun gør.. fast besluttet på at hun altid vil være glad.. Men det er hun jo aldrig? Jo når hun er sammen med hendes elskede, så kan hun smile og glemme verden.. sølle pige som stadig tror hun finder sand kærlighed.. sølle pige.. sølle mig.. kæreste dagbog.. du er min eneste rigtige ven.. den eneste som vil høre på det selv ikke min mor vil høre på.. Du ved alt.. og jeg skjuler intet.. Mit hoved er så tungt at jeg næsten tror det falder af.. lige nu. ville jeg bare ønske mit liv ville løft sig fra min krop.. rense min sjæl og bare flyve væk og leve et andet sted.. for intet liv fortjener min krop.

-Julie