Siden jeg var 18, har jeg overvejet at anskaffe mig en tatovering, men det er aldrig blevet til noget. Det er først nu, jeg virkelig tænker at føre det ud i livet. For at få en fornemmelse af at have en tatovering tog jeg min sorte eyeliner og tegnede mit stjernetegn på mit venstre håndled og mit kinesiske stjernetegn på mit højre. Til at begynde med føltes det underligt at have det. Jeg undlod at se på det, men så føltes det rigtigt på et tidspunkt. Jeg kunne pludselig ikke lade være med at se på det, for det virkede meget som mig, en del af min personlighed.

Mine forældre er meget konservative omkring tatoveringer, så jeg har jo fået den samme opfattelse omkring det hele livet, men der er jo tatoveringer, som er super flotte. Selvfølgelig når jeg ser en person, som er fuldstændig dækket af tatoveringer, synes jeg ikke, at det er pænt. Det bliver lidt for voldsomt, eller overvældende at se på. Det må gerne være enkelt. En tatovering må gerne have en historie bag sig, og det har de to tatoveringer, jeg stærkt overvejer at anskaffe. Senere i livet, hvis jeg har tatoveringer, kan jeg jo vælge at få dem fjernet med laserblanding, selvom det koster kassen, men man må lide for skønheden. Det gør jo også nas at få en tatovering.