I dag har været en opbyggelig dag. Fyldt med frodige indlærende indtryk, som jeg givetvis vil huske på længe og det mit sind har suget til sig, vil jeg kunne leve på. Vil jeg kunne føle mig mere modig på.
Jeg blev interviewet i dag. Af en studerende, der kunne bruge viden om min lidelse i sit studie. Nu træffer det sig således, ar jeg har talt med Karen - som hun hedder - rigtig mange gange og selvom der er mange, der kommer igennem aktivitetscentret i løbet af deres uddannelse, studerende, der kommer og går, så er der få, der sætter fodspor i ens hjerte. Men det gør hun helt klart i mit.
Vi talte uafbrudt i over to timer. Vi nåede ikke halvvejs i hendes noter. Samtalen snoede sig hid og did og vi kom i kroge og dybder, man sjældent besøger og berører. Spændende, for hun har også, i kraft af at hun ikke blot er 20 som de fleste, men 46, noget livsvisdom at byde på. Ikke at sige, at der er noget i vejen med de unge. De kan også skinne af karisma og ose af tryghed, men livsvisdom kommer af at have set noget. Hun nævnte kort, at hun var nød til at gå tidligt, fordi hun skulle til psykolog. Det overbeviste mig endnu engang om, at vi har noget tilfælles. En psyke, der driller...
Efterfølgende modtog jeg en opgave af en af de ansatte oppe på aktivitetscentret, hvor et andet interview jeg engang havde lavet, var blevet valgt til at være en del af en opgave. Jeg kan tale klart, formulere mig og gøre mig og mine lidelser tilgængelige og forståelige.
Dernæst ned på biblioteket, hvor jeg hentede en bog, jeg havde bestilt hjem. "Jeg, Claudius" af Robert Graves. Jeg har læst den for nogle år siden og var svært begejstret. For nogle dage siden afsluttede jeg Marianne Frederikssons "Den som vandrer om natten" og gosh og gys. Jeg blev så hårdt ramt af den fantastiske bog, som kommer op blandt de bedste jeg nogensinde har læst, at jeg måtte læse noget mere om romerriget.
Ja, jeg sidder blot her på denne side og læser og læser og tænker og tænker og lader mig inspirere. ALL YOU NEED IS LOVE