Pink Floyd's "The Wall" kører på CD-afspilleren, dagen er sat af til at skrive. Men jeg skal ransage min hjerne efter de input, jeg syntes, at jeg havde i går. Der var da masser af tanker og idéer, men ingen ro til at få forfattet noget konkret. Men hvor er det lige, at det er nu?? Nogen gange virker det som om, at det i mit tilfælde er hjerte-smerte-depression, der skal til for at få mig til at skrive noget med saft og kraft. Kender I det? Men i dag er der ro og masser af tilfredshed med livet som sådan... Tja, hvad gør man så? Det er ikke ligefrem fordi, jeg har lyst til at opsøge hjerte-smerte-depression, men hvad gør man ikke i kunstens navn? Der må være andre steder, man kan søge efter inspirationens kilde. Hvad med muserne, hvor er de? Well, når jeg tænker mig om, så er der mange ord, jeg har skrevet i min dagbog, der måske ville kunne bruges til inspiration...? Ja, dagbogen af pen og papir, sådan en har jeg haft siden jeg var 13 i det Herrens år 1982. Da læste jeg den fantastiske dagbog af Anne Frank og så måtte jeg da også have sådan en. Selvom jeg nok ikke ligefrem risikerede at blive opdaget af tyskerne, havde jeg masser af stof. Og hvis jeg ikke på andre måder sætter spor efter mig, så er der læssevis af bøger, der vil ligge der, når jeg en gang er gået bort. Da jeg ikke har nogen børn og ikke får nogen, så er det lidt usikkert, hvor de bøger vil ende. Min mand har to børn, men men men... Lad os se, det er nok ikke noget, jeg ser, når jeg en gang er væk, så er jeg jo væk. Nok om de dystre tanker, for dagen er jo fuld af sol og mit humør er ok. Så lad det blive ved det. Nu vil jeg sætte mig og filosofere lidt, så må vi se, hvor det fører mig hen..