Kære MAC.

Ja, det er meeeget længe siden, jeg har skrevet direkte til dig, men nu syn's jeg bare, jeg har brug for dig.....
Ovenikøbet havde jeg ikke fået vist dig fødselsdagsbrevet til Andreas, fordi jeg ikke var hjemme, men bedre sent end aldrig.

Min forvirring går på TV...
DR skal lave en kampagne om trafik, og hatten af for dét !
Vi pårørende er så blevet spurgt gennem Rådet om vi vil være med, og selvfølgelig vil jeg det! Jeg vil jo hjertens gerne gøre en forskel......
Fik også en lang snak i telefon med hende der er producer (tror jeg) og hun vendte tilbage og ville gerne have mig med... Så langt, så godt. Så ville jeg bare gerne høre nærmere om hvordan og hvorledes. Pludselig (?) har hun så fået den tanke at jeg for åbent kamera skal møde Jacob ! ?????
Jamen...
Jo.. Nej... Ved ikke....
Filmen er vist knækket, jeg aner ikke hvad jeg skal.. Har foreløbig sagt at jeg skal ha' en støttepædagog med under alle omstændigheder, HVIS jeg siger ja... Prøvede at få at vide om J har sagt ja, men ham vil hun ikke spørge før jeg har sagt ja... (Gør jeg mig en masse spildte tanker, hvis han alligevel siger nej?)
Jamen, hvad vil hun?
Jeg sagde at jeg gerne vil møde ham, med støtte, men uden kamera først.. Men det var ikke hendes ide, det er det første møde, hun vil ha'... Er det "følelsesporno" hun vil ha' med i udsendelsen? Vil hun bare ha' mig ned for åben skærm ??
Jeg skrev at jeg gerne vil være med, fordi jeg gerne vil gøre en forskel, ikke fordi det skal være en udsendelse med tårer pga. ham...
Fordi jeg regnede med, det er en seriøs udsendelse de planlægger, hvor vi skal fortælle om ulykkerne og de børn vi har mistet, og hvordan det har påvirket os - ligesom vi fortæller ude på skolerne.
Argghhhh.....

Og så, på den anden side, hvad er jeg egentlig bange for, hvad kan det gøre at stå frem og møde ham? Vil nogle slå hovedet ned i maven på mig? Vil nogle skælde ud, grine? Vil det virke, få folk til at tænke sig om? Vil familien føle sig trådt på? Kan jeg så ikke bare være ligeglad? Det er mit liv, mine børn der er væk. Og de gider jo ikke snakke om dem............

Men altså, hvorfor mon hun vil ha' lige den scene? Er det for at få drama eller hvad???? (hun sagde forresten noget om, min "historie var spændende" - spændende?????)

Arrhh for pokker, hvor er jeg da bare i tvivl, gid jeg vidste om han overhovedet vil være med... og om ham jeg ønsker som støtte vil være med... Måske er alle mine tanker spildte kræfter??

Det var sgu nemmere med bladet, der fik jeg da lov at være med ! Her er det åbenbart kun deres ideer, der tæller, ikke de medvirkendes...

Nå MAC, kan du mon finde svaret til mig :) det har du jo før gjort...
(Skulle måske kalde den her for MEGET forvirrede tanker....)