Både kommune og ikke mindst landsgennemsnit, er der en markant nedgang i mit erhverv. Den eneste umiddelbare løsning er, at indefryse bevillinger. Dvs. at der ved afgang af vognmænd, ikke kommer nye vogne på gaden. En løsningsmodel som der fra vores side arbejdes frem imod. Er ikke i tvivl om at hvis det ikke bliver imødekommet, så kommer det til at koste de vognmænd, som hænger i det yderste med neglende. Vi har pga. ud licitation allerede mistet for flere hundrede tusind. Til næste år vil en yderligere million kontrakt, være uden for vores hænder.

Ud over indefrysning af bevilger, så er en løsning også fyringer af chauffør. Der har aldrig været så mange af dem, som der er nu. Det er der hvor dobbeltmoralen fra min side kommer ind. Hvis jeg skal følge min løsningsmodel, så skal jeg fyrre Futte – hvilket jeg vil være meget ked af. Han er min stopklods i form af at jeg ikke arbejder mere end godt er. Han har pt. ferie og jeg har kunne mærke, at jeg har været mere på arbejde end normal. Torsdag i sidste uge og i går mandag, måtte jeg opgive og tage hjem. Kroppen sagde fra. Claus er stolt af at jeg er kommet dertil, hvor jeg lytter til min krop. Jeg synes ikke at det er noget at være stolt af. Tværtimod så irritere det mig, men det har jeg ikke sagt til Claus.

Den mindste kom godt af sted i går. Han var helt euforisk og glædede sig. Så ved et tilfælde i den lokale avis fra Varde, at der var billeder hvor han var med. Har kopieret dem, så han kan se dem når han kommer hjem.

Vil i gang med min første etape af rengøring.