Fik lige et spørgsmål....dejligt at få noget at tænke over og trække frem af rygsækken. Der er trods alt sket så mange forandringer siden jeg blev skilt for snart 5 år siden.

Jeg kommer til at mindes hvor rigt et forhold kan gøre én som person - i både oplevelser i hverdagen og dybt ind i éns sjæl. Dén del havde jeg egentlig glemt. Og tænk...det er det som jeg takker af for. Tankevækkende, hvor meget ens følelsesmæssige blokeringer kan drille ens erfaringer og tanker.

Her er lidt af hvad min lille tankerejse førte mig hen :o) der skal godt nok meget til, før jeg begiver mig ud dér igen. Følelesmæssig engagement og ikke mindst kærlighed for hinanden som giver trygheden ved at skulle "bare" være sig selv.

Savner måske følelsen ........?

Jeg ved det ikke. Lige nu er der en blokering...der er ikke nogen at give sig hen til. Hvorfor bliver jeg så krævende ? Er det min alder ? Hm...måske overhovedet ikke dét. Men erfaringer og usikkerheden om der nu findes én, som jeg kan have fuld tillid til.


~~~ her er den lille rejse jeg var på ~~


Dengang var jeg meget fascineret af Ørnen. Da jeg læste "Den tiende indsigt" - har jeg læst at den står for større forbindelse til religion eller guddommeligheden. Og rent faktisk passer det helt perfekt til den tid jeg var i gang med at bearbejde mit væsen, min sjæl, min personlighed.

Perioden har været 28 - ca. 35 år. Det passer igen med menneskets generelle psykologiske udvikling, som nogen har delt op i 7 års faser - gennem hele livet.

Dyr har alle et symbol eller en mening på de signaler den vil give os....læser jeg i bogen.

Dét du spørger om....ja, specielt da jeg var gift og levede med min exmand. Dér havde jeg fantastiske rejser ud til universet og ja...tro det eller ej - som om jeg kunne rejse til tidligere liv. Specielt middelalderen med riddere, prinsesser, hoffer og slotte oplevede jeg. Hollywood-filmen "Elizabeth" mindede mig meget om det. En flot flot film med masser af flotte kostumer :o) og for mig at se nogen enkelte "forbudte" pirrende scener bag de store gardiner eller mørke gange.

Kender du selv dét at opleve andet ? :o)

Sidste jeg oplevede det var med en ekskæreste gennem ½ år, hvor tilliden og kendskabet til hinandens kroppe var opbygget til at jeg kunne give helt slip.

Men forresten....da jeg eksperimenterede som masochist...der fik jeg også en meget stærk oplevelse på et tidspunkt. Manden overraskede mig...bragte mig i en fin fin sansende stadie. Han skulle ikke engang røre mig på kroppen....jeg sansede min hud 5 centimeter udenfor mig selv. Han ( nu håber jeg ikke jeg krænker dig, fordi jeg bare fortæller detaljerne......) gjorde det at han legede med min kusse....guderne må vide hvad han gjorde....men han formåede at i min meget tændte tilstand at påføre mig noget smerte - der ikke føltes som smerte..skal det lige siges... - hvor med at jeg fik frigjort hormoner, så jeg oplevede min krop helt anderledes. Faktisk var min tid som m´er en tid, hvor jeg fik udlevet mange af mine ubehagelige minder, så de nærmest forsvandt fra kroppens hukommelse ? Måske...jeg ved det ikke. Ihvertfald var det en metode, hvorpå jeg tror jeg fik "mærket" min følelsesmæssige smerte. Gik den i møde...accepterede den....og nød den.

Den tid er jeg vist over nu...ganske vist er jeg ikke sikker... for jeg dyrker det ikke mere. Det kræver megen bevidsthed - og en person man FULDT UD kan læne sig op ad - med tryghed, tillid og ikke mindst med respekt for éns væsen - min person. Vi kan jo kun selv bære vores værdighed. Den kommer indenfra :o)


~SommerFuglen~