18. dag Sådan er det at være læ

Start?
Christian Ba...
10 år siden
Det er sygdom, det er sol...
Olivia Birch...
10 år siden
En dagdog?
Kellany Bram...
12 år siden
Hvad vil du være?
Marie Martin...
11 år siden
Fuldkomment flyverskjul
Regitze Møbi...
10 år siden
Kjære dagbok
Sunstar31
10 år siden
At overliste en seksårig
Olivia Birch...
9 år siden
Læring og andre samfundsn...
Ole Vind Raa...
11 år siden
Houdini - Kasper Lund
Kasper Lund ...
9 år siden
Overgangen fra en hjerneh...
Camilla Rasm...
10 år siden
skulderklap
Jette Peters...
9 år siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
11 år siden
Tænk, jeg fik strømafbrydelse lige, da jeg var færdig med min dagbog, så nu må jeg prøve at rekonstruere, så godt jeg kan. Jeg holder meget af folkeskolen og bliver ked af det, når der er så mange der hakker på den.Det er ikke ret tit at den almindelige, gode lærer deltager i debatten. De har alt for travlt, og der er mange hensyn at tage. Alle ved jo, hvilke børn man har, og man har tavshedspligt om det meste. Så de trækker bare på skuldrene og arbejder videre. Skolen er så mangesidet, og der er ikke to dage eller bare to timer, der er ens. Skoler er hver på deres måde, lærere og børn er forskellige, og der er ikke to klasser eller to lærere,
der arbejder ens. Engang havde jeg en journalist fra en lokalavis med mig en hel dag, for at hun kunne følge en lærers arbejde. Jeg siger jer, hun var træt, da vi faldt ned ved en kop kaffe klokken 12, og så blev jeg kaldt ud til to fra min klasse der var oppe at slås.
Man skal forholde sig til utroligt mange mennesker, når man arbejder på en skole. Elever, lærere, forældre. Det bliver forbløffende mange personer, hvis liv man er involveret i. Har man bare 5 forskellige klasser, er det over 100 elever på en uge. Dertil kommer så forældre og lærerteam, hvor man skal tilpasse sin arbejdsform, sine idealer og sine holdninger og helst komme frem til noget brugeligt. Og så er der alle de løse ender. Lejerskole, udflugter årsplaner, forældremøder, eksaminer og jeg kunne blive ved. Men det er alligevel dejligt. Når jeg gik hjem, gik jeg altid ud gennem en bestemt gang, hvor der næsten altid var elever. Jeg gjorde det bare for at møde lidt flere børn, inden jeg gik. De er så livsbekræftende alle sammen.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 18. dag Sådan er det at være læ er publiceret 20/05-2003 12:22 af Ragnhild Bach Ølgaard (eventyr).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.