For to år siden begyndte jeg på en ny dagbog. Det gør jeg mange gange, for jeg elsker at begynde på noget nyt. Det at gøre det færdigt er straks meget sværere, men jeg er dog blevet lidt bedre, end jeg var, da jeg var ung. Min billeddagbog var en stor, tyk, lækker kinabog, hvor jeg skrev et stykke og derefter limede en tegning eller en akvarel ind ved siden af. Det er faktisk en skæg ide, for jeg tegnede alt muligt indenfor min synsvidde, nær min siddeplads. Kopper, blyanter, peberkværne og den slags. Senere blev det også nogle af de fantasiprodukter, som jeg laver, når vi ser fjernsyn. Jeg skal helst "gøre" et eller andet, og det må gerne være tegning eller akvarel. Jeg har sat et arbejdsbord bag sofaen, og der sidder jeg så med et kig til fjernsynet, hvor jeg ofte kan nøjes med at høre lyden. Det bliver til mange små skitser i tidens løb, og de bliver gemt, til jeg en dag skriver et eller andet, som godt kunne bruge en kommentar i form af et billede. Nu kan jeg jo ikke sætte billeder i denne dagbog, men ideen er hermed givet videre. For der skal nok være mange på fyldepennen, som også skriver dagbøger derhjemme. Når jeg kigger i den nu, hvor den er 2 år gammel, er det faktisk skægt at se de gamle tegninger. Regnen øser ned, men jeg har kaffe, computer og radio, når det passer mig, så livet er dejligt også i regnvejr.